Den Ulrich Seidl-producerede debutfilm 'Goodnight Mommy' - med den mere poetiske, østrigske originaltitel 'Ich seh, Ich seh' - er en iskold, intens og atmosfæremættet arthouse-gyser om magtkampen mellem børn og forældre. Hovedpersonerne er to enæggede tvillinger, der tilsyneladende bor helt alene med deres mor i et overdesignet glashus langt ude i en skov. Da tvillingernes ophav kommer hjem fra en ansigtsoperation med hovedet skjult i bandager, begynder de at overbevise hinanden om, at det ikke længere er deres rigtige mor. Hun er simpelthen blevet byttet ud på hospitalet, og de sætter sig for at afsløre hende, først med simple tricks, men senere i form af mere og mere sadistisk, fysisk og psykisk tortur. 'Goodnight Mommy' skriver sig ind i en lang tradition af film om onde børn, som hævner sig på voksenverdenen, men sjældent er det set så konsekvent og decideret ondskabsfuldt. Fordi den har det ene ben i gyseruniverset, hvor monstre faktisk findes, bevarer den hele tiden tvetydigheden og tvivlen om, hvad der egentlig er sket. Den er også en meget fysisk film, som sætter sig i kroppen i dagene efter og indeholder scener, man sent vil glemme.