Øst for Paradis viser gratis børnefilm mandag, tirsdag og onsdag i Festugen!
Kl. 10.00 vises film for børn fra 3 år, og kl. 11.00 vises film for børn fra 5 år. Oplev en perlerække af film i alle genrer: små finurlige tegnefilm, korte fiktionsfilm og inspirerende dokumentarfilm. Historier fortalt i levende billeder der rammer børn i øje, øre, hjerne og hjerte. Film for de helt små, der er enkle og trygge, og film for de lidt større, der udfordrer og giver stof til eftertanke.
Min onkel og min onkels nye hund
Instruktør: Peter Hausner og Søren Tomas
Kim Fupz Aakesons underfundige satire i tegnefilmens form er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilosofi. Denne gang følger vi det underfundige makkerpar onkel og hans hund.
DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Tigre og tatoveringer
Instruktør: Carla von Bengtson
Den lille forældreløse pige Maj bor hos sin onkel Sonny, der er tatovør. Selvom de har det utroligt godt sammen, er de begge enige om, at Maj hellere bør bo hos en rigtig familie, med en sød mor, en klog far og en skæg storebror - ligesom de familier der altid er i fjernsynet. En dag kommer Maj til at tatovere en barsk fyr fra den lokale motorcykelklub med alfer, nisser og prinsesser på hele hans ryg. Af frygt for mandens vrede må Maj og Sonny flygte ud af byen, og på deres vej gennem den magiske skov møder Maj nogle skægge alfer, nisser og lygtemænd. På rejsen møder de også en meget usædvanlig cirkusfamilie, der bor sammen med en stor tiger. Og Maj overvejer, om hun overhovedet behøver en rigtig familie, når hun har sin rare onkel Sonny.
DFI distribution. Danmark 2010. 42 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Forestillingerne er gratis, men husk at reservere billet (reservationsgebyr 5 kr.)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

