Hil, Cæsar!

Censur 7
18. Feb 2016
100 min
UIP
Hail, Caesar!
Billede
(© UIP)
Billede
(© UIP)
0.0 / 6
Brugere (0)
3.7 / 6
Medier (6)
Bedøm selv filmen:

Komedien 'Hil, Cæsar!' foregår på et Hollywood-studie i 1950erne. Eddie Mannix er filmselskabets mand, når der skal ordnes forskellige problemer, og der er brug for hans hjælp, da den episke kæmpesatsning af en film om Jesu liv pludselig står uden sin stjerne, Baird Whitlock.

Hurtigt viser det sig, at den elskede skuespiller er blevet kidnappet af nogle ret usædvanlige typer. Situationen bliver ikke lettere af, at Mannix er omgivet af nysgerrige journalister, talentløse western-skuespillere og utilfredse musicalstjerner.

'Hil, Cæsar!' er instrueret af Coen-brødrene og befinder sig i kategori med deres komedier som The Big Lebowski, Intolerable Cruelty og Burn After Reading. Filmen indeholder adskillige Coen-specialiteter, bl.a. en mand i problemer til op over begge ører, skæve karakterer og ikke mindst en gennemgribende kærlighed til filmmediet.

Velkendte navne, der tidligere har ageret foran kameraet hos de Oscar-vindende brødre, præger den velvoksne rolleliste, hvoraf Josh Brolin og George Clooney er de mest fremtrædende. Kig i øvrigt efter Scarlett Johansson, Channing Tatum, Ralph Fiennes og Tilda Swinton i mindre biroller. (copyright: kino.dk)

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: