'HIM' følger en lovende, ung football-spiller, der bliver inviteret ud for at træne med en legendarisk quarterback på et isoleret sted.
Filmen beskrives som en blodig og spændende rejse ind i kernen af berømmelse, magt og jagten på det perfektion for en hver pris.
Jordan Peele, der også har stået bag bl.a. Us, Candyman og Nope, producerer 'HIM', der er skrevet af Zack Akers og Skip Bronike, som tidligere har skrabt sci-fi-serien 'Limetown'. Manuskriptet har tidligere været på den såkaldte Black List over ufilmatiserede manuskripter med stort potentiale.
I hovedrollen ses college-atlet Tyriq Winthers, der til sommer kan opleves i den nye fortsættelse til gyseren 'I Know What You Did Last Summer'. Marlon Wayans, der er bedst kendt for sine komiske roller i bl.a. 'Scary Movie', leverer en dramatisk præstation som football-træneren, der tager sine metoder langt over grænsen.
Rollelisten tæller ydermere Julia Fox, Tim Heidecker, komikeren Jim Jefferies, hiphop-fænomenet Guapdad 4000 og den Grammy-nominerede Tierra Whack. De to sidstnævnte i deres spillefilmsdebut.
Bag kameraet finder vi instruktør Justin Tipping, der udover afsnit af flere populære serier bl.a. har instrueret spillefilmen 'Kicks' fra 2016.
Mere omtale følger...
Brugernes forventning
6,0
1 brugere