Boris Bertram maner med 'Krigskampagnen' troen på politisk integritet til jorden i sin afdækning af Irak-krigens optakt og det politiske spil, den blev drevet af. I et puslespil af interviews og arkivmateriale fra tv er vi helt ind i de kontorgange, hvor efterretningsrapporterne tilpasses, retorikken afpudses og hvor der skrives historie. Og hvor vi møder en række nøglepersoner og whistleblowers, der alle var involverede i tilrettelæggelsen af den kampagne, der skulle overbevise verdenssamfundet om, at krigen var både nødvendig og retfærdig. Et indblik i krigens retorik og i de personlige relationer og ambitioner, der frem for gode argumenter driver krigen frem. Filmen vises for første gang i instruktørens eget klip.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

