Barcelona og Bayern München har mødt hinanden 8 gange i europæiske turneringer siden 1996. Senest i 2012/13 sæsonen af Champions League, hvor Bayern ydmygede Barcelona med en samlet sejr på 7-0, hvilket er den største semifinalesejr i Champions League nogensinde.
Barcelona er ubesejrede i 13 europæiske kampe i træk og er således rigtig formstærke før semifinalen. Den ellers målfarlige Messi kom ikke på måltavlen mod Paris Saint Germain, men Barcelona klarede sig alligevel sikkert igennem til semifinalerne for 11. gang, hvilket ingen andre hold har præsteret før dem. Neymar scorede til gengæld begge mål i 2-0 sejren over franskmændene, og catalanerne gik dermed sikkert videre med en samlet sejr på 5-1.
På trods af et 3-1 nederlag i Portugal i første kvartfinale, viste Bayern München sin verdensklasse, da de udraderede FC Porto med hele 6-1 på hjemmebanen i München. Et helt spektakulært comeback. Med fem scoringer i første halvleg, hvor Robert Lewandowski stod for to, stod det hurtigt klart, at Bayern ville spille sig i semifinalen for 4. gang i træk.
Vi ser frem til et brag af en semifinale, hvor begge hold sandsynligvis vil stå meget stærkt på deres respektive hjemmebane.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

