'Logan Noir', som balancerer i et spændingsfelt mellem japansk chambara, westerns og superheltefilm, er en melankolsk røvesparker af en film. 

'Logan Noir' er en ny udgave af filmen i sort-hvid. Uden farven rød bliver blodsudgydelserne mindre grusomme, og alt synes en anelse mere højtideligt, lidt ligesom et tegneseriehæfte, der er sværtet til med masser af blæk. Der er dog ikke tale om en fuldstændig anderledes film; 'Logan' blev trods alt optaget i farver fra start. Noir-udgaven er særligt color-graded, og altså ikke blot den oprindelige udgave uden farver.

Filmens eksistens, glæden ved at se den på det store lærred, og dette sidste farvel føltes som en gave til de fans, som har set og elsket Jackmans Wolverine gennem 17 år, et forhold som naturligvis har haft sine op- og nedture. Her er der tale om, at Jackman og Mangold, som kender alt til karakterens betydning og dybde, kommer fansene i møde og sender dem en sidste hilsen med noget, der føles som et dybfølt og mere blidt farvel.