Oum Kulthum er et navn, der for alle voksne i den arabiske verden emmer af overlegen elegance, kraft og skønhed: En sangerinde og skuespillerinde, hvis stemme fra 1920´erne til 60´erne transcenderede landegrænser og klasseskel.

Det er balancegangen mellem forventning, selvstændighed og bekræftelse, der er omdrejningspunkt i Shirin Neshats biografiske skildring af ikonet Kulthum, der døde i 1975.

Den iranskfødte instruktør (der slog igennem i USA og Europa som fundamentalismekritisk videokunstner og fandt et bredere publikum med den fabulerende feministiske spillefilm ´Kvinder uden mænd´ i 2009) har her lavet et portræt af den arabiske verdens kendteste kvinde i sin karakteristiske stil: Drømmende kamerabevægelser, stemningsmættede rum og et særligt blik for symmetri og kontrast.

At kalde Shirin Neshat en visuelt overlegen kunstner er en underdrivelse: Billederne suger blikket til sig med dybrøde draperier, skinnede silke mod hud, mosaikbelagte haller, skove af fez´er, og indimellem surreelle optrin som et helt rum fyldt med Oum Kulthum-kloner!

Vi er alene med Kulthum som både tvivlrådig ung og stolt gammel kone. Vi er med på skramlede vandpibecafeer, hvor almuens blikke er samlet på en transistor – og med på scenen i lange, smægtende sangsekvenser.

Kerneøjeblikkene er der, hvor et individ fanges af andres forventningsfulde blikke. Og man mærker, at Neshat selv kender følelsen. For som titlen antyder, er ´Looking for Oum Kulthum´ også en metafilm: vi følger tilblivelse af filmen selv i en fiktiv udgave, hvor Shirin Neshat er erstattet af en anden iransk kvinde, Mitra, der hverken har det let som kvinde i filmbranchen, som ikke-araber eller som kosmopolitisk familiemenneske.

Mitras miljø er flersproget og dynamisk, og gennem det bliver filmen i sig selv en diskussion af både kunstnerisk frihed, appropriation, kvindekamp og politik.