Thrilleren 'Memories of Murder' er inspireret af en seriemorders hærgen i Sydkorea og er instrueret af manden bag den Oscar-vindende Parasite.
Filmen tager sit udgangspunkt i 1986, hvor man fandt liget af en kvinde i en grøftekant i Gyunggi-provinsen. Hun er blevet voldtaget og herefter kvalt med sin egen strømpe. Det viser sig dog, at hun kun var den første af en uhyggelig række af kvindelige ofre.
Det lokale politi kommer hurtigt under pres for at løse sagen. Derfor arresterer ordensmagten fluks den første landsbytosse, man får øje på, udsætter ham for tortur og får en indrømmelse.
Situationen ændres dog, da en mere erfaren detektiv fra hovedstaden hidkaldes. Han insisterer nemlig på en ordentlig efterforskning i den komplicerede sag, der udvikler sig til en katten-efter-musen-jagt.
'Memories of Murder' er en moderne sydkoreansk klassiker fra 2003 af Bong Joon Ho, der i 2020 vandt tre Oscars for publikums- og anmelderhittet 'Parasite'. Han har tidligere stået bag film som The Host, Mother og Okja. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
4,0
1 brugere