Min fynske barndom - særarrangement

Kino.dk
(© Kino.dk)
Kino.dk
(© Kino.dk)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

I år er det 150 år siden den verdenskendte danske komponist Carl Nielsen blev født. Cinemateket markerer den runde fødselsdag med et hyggeligt arrangement, hvor vi viser komponist og forfatter Karl Aage Rasmussens musikalske dokumentarfilm ’Carl Nielsen - lyset og mørket’. Før filmen byder de to konservatorieuddannede musikere Julius Ditlevsen og Uffe Carl Hansen på smukke Nielsen-toner for fløjte og guitar, og har du mod på endnu mere Nielsen, kan du gratis blive hængende og se Erik Clausens spillefilm ’Min fynske barndom’.

Baseret på Carl Nielsens barndomserindringer, 'Min fynske barndom', fortælles komponistens liv fra gåsedreng og trommeslager med landsbyens spillemænd til regimentsmusiker og komponist på tærsklen til verdensberømmelse. Filmen fortæller også historien om en skuffet kærlighed, omsat til musikalsk inspiration. Claus Loofs smukke fotografering perspektiverer Carl Nielsens liv og musik med billeder af forårets grønne kærlighed, sommerens varme intensitet og efterårets smukke farveveksling og sørgmodige løvfald.

Komponist og forfatter Karl Aage Rasmussen fortæller historien om manden og komponisten Carl Nielsen - en historie der kommer omkring både lyset og mørket, Nielsens sensitivitet og intellektualisme, ambitioner og kærlighedsliv. Filmen fokuserer på det helt særlige personlige og kunstneriske talent, der gjorde Nielsen berømt som national sangskriver og samtidig også eksperimenterende modernist. Filmen giver også et portræt af Nielsens kone, skulptøren Anne Marie Carl-Nielsen, og ser hende og hendes kunst som både motiverende og forstyrrende faktorer i komponistens kunstneriske liv.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: