Den franske kult pornoskuespiller, Sagat, er omdrejningspunktet i denne dokumentarfilm, hvor publikum får et sjældent ‘behind-the-scenes’ indblik, som giver masser af vidnesbyrd om Sagats indflydelse. Filmen indeholder desuden mange citater fra andre notabiliteter fra industrien, herunder den anerkendte filmskaber Bruce LaBruce som kalder Sagat for bøssepornoens Marilyn Monroe - “Marilyn havde sine bryster, François har sin røv”. I denne ucensurerede film, bliver vi vidne til Sagats oprigtighed og en ganske rørende skrøbelighed, når han taler om sine fejl og mangler. Et charmerende portræt af et ikon i bøsseverdenen.
Forfilm 'The Life and Death of Celso Junior': Hvad er vigtigst? Manden eller støvlerne? Støvlerne selvfølgelig, svarer Celso. For år tilbage, i et lagerrum i Brasilien, får lille Celso øje på et par læderstøvler. Han er tryllebundet. Denne underholdende korte dokumentar giver os adgang til en støvle-fetishists liv, kunst og adskillige dødsfald.
Denne film indeholder eksplicit sex.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

