Øst For Paradis inviterer til en ganske speciel aften, i selskab med en sjældenhed: et band der i sin egen ret har opnået, ikke at kunne låses fast i nogen kategori eller nuværende scene. Der er her tale om københavnske NO GOD, der leverer et arrangementet som byder på en morsom og dybt personlig musikdokumentar, samt et kort men intenst live-set. Filmen følger Jens Valo, som var med til at starte det legendariske band Kliché i slutningen af ‘70erne. Sammen med vennerne Jacob Leth og Carl Christian Tofte har han i dag bandet NO GOD, der spiller musik i den højst eksperimenterende genre kaldet no wave: i dette tilfælde en blanding af punk, støjmusik og fri improvisation. En passioneret musikbibliotekar og Kliché-fan opfordrer bandet til at indspille nogle Kliché-sange og udgive dem på plade. Valo er ambivalent omkring projektet, men de ender med at give det et skud. Optagelserne, som foregår i bibliotekarens anneks i Brøndby er lettere kaotiske bl.a. fordi de falder sammen med en arbejdsweekend med rystepudser. Og resultatet er langt fra det, bibliotekaren havde håbet på - “det er jo pille Kliché fra hinanden Kliché”. NO GOD er i sin natur optaget af eksperimenter og beslutter at spille en hel koncert udelukkende med sange som aldrig er øvet men blot aftalt på papir. Filmen krydsklipper de musikalske diskussioner og eksperimenter med nedslag i medlemmernes øvrige aktiviteter i form af Jacobs metodiske undervisning i intensiv dansk, Carls passionerede arbejde som fugleillustrator- og observatør samt Valos lejlighedsvise arbejde på cykelværksted og naturstridige forsøg på at hjælpe med at beskære træer. Trods forskellighederne gruppens medlemmer imellem arbejder de ufortrødent med deres musik, også selvom jobsene knap nok giver til en taxa hjem. Målet er langt fra at indfange masserne men der er en kerne af ambition bl.a. om at optræde på “De store kunstmuseer” hvilket på sin vis lykkes. Filmen er en intim og temmelig komisk skildring af temperamenter i et kreativt samarbejde langtfra mainstream.