Verdi havde fået en bestilling på en ny opera til San Carlo teatret i Napoli, og han bestemte sig for at bruge historien om mordet på den svenske Gustav d. 3. Han sendte teksten til censorerne, som dengang skulle godkende alle operaer - og de var ikke glade; mordet på en regerende monark midt på scenen kunne jo nemt være en opfordring til oprør mod regeringsmagten i Italien - eller endnu værre; mod paven. En spåkvinde kunne heller ikke accepteres. Det kunne Verdi ikke leve med, så han henvendte sig til operaen i Rom, og her var censorerne mildere stemt. Men selvom han i store træk fik godkendt handlingen, så måtte Verdi alligevel ændre tid og sted for historien; Gustav d. 3. blev til Riccardo, guvernør i Boston omkring år 1700 for en sammensværgelse dengang mod en amerikansk embedsmand mente man nok kunne gå an - det var jo så langt væk og så længe siden. Premieren i Rom blev en kanonsucces, og Verdi måtte frem for at modtage publikums jubel mere end 30 gange! • Spilletid 3:27
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

