De prestigefyldte Oscars eller Academy Awards uddeles hvert år af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Oscarceremonien anses for at være en af de vigtigste prisuddelinger i filmens verden. Igen i år kan du opleve de Oscar-nominerede kortfilm i kategorierne Live Action og Animation på det store lærred, både før og efter den festlige Oscar-prisuddeling, der finder sted 12. marts i The Dolby Theatre i Los Angeles. De nominerede film er altid præget af høj håndværksmæssig kvalitet og en boblende fortælleglæde – de træk, som Oscar-komitéen traditionelt sætter pris på. Hver kategori byder på fem film fra forskellige verdenshjørner og har en samlet varighed på lidt over halvanden time.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

