I Neus Ballús spillefilmsdebut får Spaniens randeksistenser en stemme. De folk, der lever på kanten af samfundet, og af livet. Vi møder den godmodige østeuropæisk wrestler. En prostitueret i vejkanten, hvor hendes mand sætter hende af hver dag. En landmand, der kæmper for at få den tørre jord til at give afkast. En dedikeret filippinsk hjemmehjælper med hjemve og ikke mindst den livstrætte ældre kvinde Maria, der efter et langt liv på gården må indse, at hendes sidste dage skal leves på plejehjem. Det er en film om deres liv og bekymringer, med historier, der langsomt flettes sammen. En film om hele mennesker, med reelle problemer, nemlig hvordan de får mad på bordet og om de orker at leve én dag længere. Deres stagnation i et presset Europa er slående, og da landmandens marker rammes af lus????, står det klart, at det ikke er den eneste "plage", der lurer. Neus Ballús' spillefilm er blevet til på utraditionel vis. Den startede som en kort dokumentarfilm, men udviklede sig i processen til en fiktionsfilm. Måske kan fiktionen alligevel komme tættere på de mennesker, den forsøger at indfange og portrættere? I 'The Plague' er alle roller spillet af amatørskuespillere under egne navne, og her, på grænsen mellem det dokumenterende og det fiktive, finder filmisk magi sted.