Som alle andre eventyr begynder dette med: Der var engang. Der var engang to venner, den ene var skuespiller i København, den anden i Oslo. Ham i København hed Oswald, og det hændte en dag, at han var meget vred. Hans stod foran sin direktør og fortalte ham, hvad han mente om ham i almindelighed og de opgaver, han fik på hans teater i særdeleshed. Så Oswald går. Ved skæbnens lunefulde spil skete der noget lignende i Oslo. Einar syntes ikke, at hans direktør tog hensyn, så også han gik.