Venedig-vinderen ‘Stray Dogs’ lyder på papiret som et klassisk melodrama: En hjemløs familie på tre lever et usselt liv i udkanten af et samfund, som lover luksus til alle. Faderen (Tsai Ming-liangs hofskuespiller Lee Kang-sheng) tjener til overlevelsen ved at stå med reklameskilte ved indfaldsvejene – mere sortkomisk bliver det ikke.

Først sent går det op for én, hvad der i virkeligheden er på færde, og hvad der skal til for at få familiens liv tilbage på sporet.

Tsai Ming-liang har her lavet endnu en suggererende og sært hallucinerende film om moderne storbyeksistens, ladet med alt det, andre ville skrælle bort: Spisning, toiletbesøg, pauser. Hans særegne, faste ingrediens, nemlig vandmeloner, er denne gang erstattet af … tja, se selv. Tsai er som altid diskret og subtil, men bag den rolige fremtoning gemmer der sig et stormvejr af følelser.