Året er 1992. Vi er i Rostock, tre år efter Murens fald. Tristessen og arbejdsløsheden er til at tage at føle på mellem de grå betonblokke, hvor grupper af unge hænger ud og keder sig om dagen og hærger om natten. Stefan, der er søn af en lokalpolitiker, er en af disse unge, der driver rundt på må og få uden fremtidsperspektiver. I samme bydel – i en boligblok kaldet ’Sonnenblumenhaus’ - bor den unge vietnamesiske kvinde Lien sammen med sin bror og svigerinde. Vietnameserne kom dertil - sammen med gæstearbejdere fra Angola og Mozambique - for at arbejde på værftet dengang landet stadig hed DDR. Efter Murens fald har virkeligheden imidlertid ændret sig, og forholdet mellem tyskere og udlændinge er anspændt. Den 24. august 1992 koger frustrationerne over, og beboerne i ’Sonnenblumenhaus’ bliver mål for den truende folkemængdes vrede, inklusive Stefan, der fører an i angrebet. Der bliver smidt molotovcocktails mod blokken, der bryder i brand, og mens Lien og hendes familie kæmper for deres liv, ser folkemængden bare til, hvis de da ikke ligefrem hepper på brandstifterne…