Vidensbif - Ai Wei Wei: Never Sorry

92 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Vidensbiffen præsenterer: AI WEIWEI: NEVER SORRY er den første film i spillefilmslængde om den internationalt berømte kinesiske kunstner og aktivist Ai Weiwei. Igennem de seneste år har Ai Weiwei fået stor international opmærksomhed for sin ambitiøse kunst og politiske provokationer. AI WEIWEI: NEVER SORRY går lige i kødet på denne komplekse mand, hans kunstneriske virke og sociale aktivisme set gennem hans liv og kunst fremprovokeret af det kinesiske styres forsøg på at undertrykke den frie vilje og udtryksform. I årene mellem 2008 og 2010 fik den kinesiske journalist og instruktør Alison Klayman fra Beijing hidtil uset adgang til Ai Weiwei: Klayman har indfanget Ai Weiweis kunstneriske udfoldelser lige fra forberedelsen til de store udstillinger, inspirationen til kunsten og langt ind i intimsfæren i hans privatliv samt ikke mindst de tiltagende konfrontationer med den kinesiske regering, der i 2011 resulterede i, at han var tilbageholdt i knap tre måneder, mens verden udenfor blev holdt hen i uvished om hans skæbne. Klaymans detaljerede portræt af kunstneren giver et nuanceret billede af det moderne Kina, hvor internetfænomen som Twitter sætter helt nye standarder for kommunikationen mellem aktivister og fortalere for en fri verden – og skaber nye udfordringer for det samfundsregulerende styre. Et portræt af en af verdens mest bemærkelsesværdige personligheder, der allerede har udstillet to gange i Danmark indenfor det seneste år: Han bidrog med et værk til gruppeudstillingen "Lers magi" på Gl. Holtegaard og Galleri Faurschou afholdt i foråret en separatudstilling med en række af hans værker. Da Ai Weiwei i 2010 udførte "Sunflower Seeds" til Tate Modern, blev det aftalt med kunstmuseet Louisiana, at han skulle udstille en række nye værker til deres aktuelle udstilling, men da Ai Weiwei den 3.april 2011 blev anholdt og tilbageholdt i 80 døgn, var Louisiana nødt til at nøjes med værker udført i perioden 2003-2009. Professor Anne Wedell-Wedellsborg introducerer den anmelderroste film og gør os klogere på Ai Weiwei, hans baggrund, liv, hans kunstneriske udvikling og hans rolle som samfundsrevser. Samt fortæller hvordan vilkårene er for kulturen og samfundskritikken i Kina, især mhp. kunsten i det komplekse spændingsfelt mellem æstetisk autonomi, censur, globalisering og medieudvikling Vel mødt til en oplyst aften i mørket!

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: