Vixen driver sammen med sin noget naive mand et lille resort oppe i de canadiske bjerge. Han flyver gæsterne rundt, og hun varter dem op. Når han er ude at flyve, er hun utro med både mænd og kvinder. Blandt andet et ungt ægtepar, der har svært ved at få forholdet til at fungere. Selv hendes egen biker-bror er hun sin mand utro med. Hun er åbenlyst racist, så den eneste hun ikke vil gå i seng med, er hendes brors afroamerikanske biker-ven. Han er flygtet fra USA for netop at undgå racisme og forskelsbehandling. På grund af sin skuffelse over canadiernes manglende tolerance, bliver han et let offer for en påstået kommunist, der lover ham guld og grønne skove, hvis han hjælper ham med at kapre et fly og flygte til Cuba. Og gæt engang hvis fly bliver kapret.

