Se videoen: Hugh Jackman vender tilbage som Wolverine i 'Deadpool 3'

Superhelte-filmen har også fået en premieredato
Billede
(© 20TH CENTURY FOX)

Det er fem år siden, at Hugh Jackman forlod rollen som Wolverine i den rørende svanesang Logan. Men nu er stjernen klar til at finde kløerne frem igen!

Sådan fremgår det i hvert fald af en video, som Ryan Reynolds har delt. Her annoncerer skuespilleren på komisk vis, at han har arbejdet hårdt på Deadpool 3 - og til alle store overraskelse dukker Jackman op i baggrunden og bekræfter sin optræden i den kommende superheltefilm.

Se videoen øverst.

 

Vi ved, at det har været et ønske fra Renyolds længe at få den populære mutant med ombord i 'Deadpool 3', og han har tidligere delt en ret genial plotidé. Og det ser nu endelig ud til at være lykkedes!

I selvsamme video er Reynolds tilbage i Deadpool-tøjet og kan også offentliggøre, at premieredatoen bliver den 6. september 2024 i USA - og mon ikke vi får den på omtrent samme tidspunkt i Danmark?

'Deadpool 3' bliver instrueret af Shawn Levy, der senest har arbejdet med Renyolds på filmene Free Guy og The Adam Project. Manuskriptet udarbejdes af mændene bag de to første Deadpool-film.

 

LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds deler verdens bedste idé til 'Deadpool 3' med Wolverine

Modsat Deadpool og Deadpool 2 så bliver den nye film en del af Marvels filmiske univers (MCU), og til trods for, at det ofrest er mere familievenligt, så har boss Kevin Feige lovet, at 'Deadpool 3' bliver R-rated.

Vi kan dermed glæde os til mere blod, flere bandeord og altså også Hugh Jackman i sin glansrolle!

Og som Ryan Renyolds skriver i slutningen af sin nye video: "I Will Always Love Hugh". Se med øverst.

'Deadpool 3' får biografpremiere den 6. september 2024 i USA.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)