Thanksgiving Eli Roth
Foto: SF Studios / Thanksgiving

16 år efter den første trailer: Nu kommer blodig gyserfilm endelig i biografen

Se den første "rigtige" trailer til brutal højtidsgyser

Den nye gyserfilm Thanksgiving tog faktisk sin begyndelse tilbage i 2007 som en slags gyser-joke. 

Her lavede en række filmskabere nemlig trailers for fiktive film i forbindelse med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ Grindhouse-film: Death Proof og Planet Terror.

En af disse filmskabere var Eli Roth, der lavede en trailer for den dengang fiktive slasher 'Thanksgiving'. Nu har han med udgangspunkt i sin trailer så lavet en hel spillefilm med samme titel.

Se den første og brutalt blodige teaser trailer for 'Thanksgiving' nederst i artiklen.

I 'Thanksgiving' er en seriemorder inspireret af højtiden på blodigt spil i den lille amerikanske by Plymouth i Massachusetts, fødestedet for netop denne højtid, der bl.a. betyder familiesammenkomster og kalkun på bordet.

Rollelisten byder på bl.a. Patrick Dempsey, man vil kende fra fx 'Grey's Anatomy' og den romantiske Bridget Jones's Baby, videre til Rick Hoffman fra bl.a. 'Suits' og en ubehagelig rolle i Eli Roths grumme Hostel.

Udover splatterfesten 'Hostel', står Eli Roth bl.a. også bag gys som den sjaskede Cabin Fever og kannibalgnaskeren 'The Green Inferno', mens han spillede Donny Donowitz i Tarantinos Inglourious Basterds.

'Thanksgiving' har biografpremiere den 16. november.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: