Henry Cavill ser ud til at blive en del af Marvel - udvalgt til perfekt rolle

Superman rykker over til MCU
Billede
(© Batman v Superman: Dawn of Justice / Warner Bros.)

Hvis rygtet taler sandt, så er selveste Superman, Henry Cavill, på vej til Marvels filmiske univers.

Det forlyder nemlig, at den 39-årige stjerne skal være med i 2. sæson af Loki, hvor han i såfald vil slutte sig til sin britiske landsmand Tom Hiddleston, der som bekendt spiller den drilske Marvel-halvgud.

Cavill skulle efter signe være udvalgt til at rollen som Hyperion, hvilket ville give god mening, da det basalt set er Marvels svar på Superman.

 

LÆS OGSÅ: Henry Cavill er ikke færdig som Superman: "Der er mange flere historier"

Historien er opstået på Twitter, der også hævder at vide [MULIGE SPOILERS for Loki sæson 2], at den nye sæson vil introducere Squadron Supreme – Marvels version af Justice League fra en anden tidslinje – som skal hjælpe skurken Kang, og derfor kan vi godt forvente en ond udgave af Hyperion.

Henry Cavill har ikke officielt forladt rollen som Superman i DC, men en ny optræden ser ud til at have lange udsigter. De senere år har han dog haft travlt bl.a. som Geralt of Rivia i The Witcher, Sherlock Holmes i Enola Holmes, skurk i Mission: Impossible - Fallout og spion i den kommende storfilm Argylle.

LÆS OGSÅ: Se Henry Cavill som James Bond i imponerende fan-video

Tidligere har Cavill været rygtet til at blive en del af MCU, og i din forbindelse udtalte skuespilleren, at han havde udset sig en helt anden rolle, nemlig Marvel-karakteren Captain Britain. Men det ser altså ikke ud til at blive tilfældet - i første omgang, fordi vi skal huske, at multiverset kan åbne op for mange nye muligheder.

Cavill har i lang tid været højt på favoritlisterne til at overtage rollen som James Bond efter Daniel Craig, men en ny aldersbegrænsning kan have sat ham ud af spillet – og altså åbnet op for nye muligheder.

Vi afventer stadig en bekræftelse fra Disney eller Henry Cavill.