45-årig filmstjerne kåret som verdens mest sexede mand
John Krasinski er blevet kåret til verdens mest sexede nulevende mand af magasinet People, der også har bedt om at få nogle tanker fra filmstjernen. De tanker har umiddelbart været, at han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle mene om det hele.
- Bare øjeblikkeligt blackout, faktisk. Nul tanker, siger han til People.
- Udover, at nogle måske gør grin med mig. Det er ikke sådan, at jeg vågner op og tænker: "Er det den dag, jeg bliver bedt om at være den mest sexede nulevende mand?" Og alligevel var det den dag, I gjorde det. I har virkelig hævet barren for mig.
45-årige John Krasinski er kendt for sin rolle i komedieserien 'The Office', mens han også har være CIA-agenten Jack Ryan i serien af samme navn.
Desuden stod han både bagved og foran kameraet i de to første A Quiet Place-film sammen med sin hustru i virkeligheden, skuespilleren Emily Blunt.
Senest stod han bag familiefilmen If - fantasivenner med Ryan Reynolds i hovedrollen.
Se videoen med John Krasinski fra People herunder: