5 danske julefilm der kan samle familien foran fjernsynet

Fejr hjerternes fest på Nordisk Film+
Far til fire i byen
Far til fire i byen / Rudolf Frederiksen (© Nordisk Film)

December er over os, og det betyder naturligvis, at alle de faste juletraditioner allerede er i fuld sving – 'Last Christmas' i radioen, den sædvanlige skuffelse, når man ikke får det 10. juletræ i skrabekalenderen på juleaftensdag, og naturligvis de mange gode julefilm, der kan samle familien foran skærmen med pebernødder og brunkager i slikskålene.

Der er intet, der siger julehygge som en eventyrlig filmfortælling i juledagene, og hvis der er noget, vi er eksperter i her i Danmark, så er det hygge.

Her i landet er der da også blevet skabt en række sjove og hjertevarme julefilm, og en stor del af disse film kan opleves på streamingtjenesten Nordisk Film+.

Med Nordisk Film+ får du det største udvalg af danske film samlet i én streamingtjeneste. Du kan eller gense nye danske film med alle de skuespillere, du kender, og få adgang til de gode gamle klassikere fra Dansk Filmskat. Du får samtidig også håndplukkede film fra Hollywood, og familiens yngste kan boltre sig i et sjovt og trygt børneunivers. Filmhyggen er hjemme for kun 59 kr. per måned eller 590 kr. årligt. 

Du kan læse mere om Nordisk Film+ og købe abonnement her.

Vi har her samlet fem danske film fra tjenesten, som med garanti vil sætte fut i julehyggen:

Dyrlægens plejebørn
Dyrlægens plejebørn / Gerhard Pedersen (© Nordisk Film)

Dyrlægens plejebørn

Det er svært at tale om den danske filmskat uden at nævne de elskede folkekomedier med Dirch Passer.

'Dyrlægens plejebørn' fra 1968 tager os til en smuk gammel gård i Kirke Sønderup, hvor dyrlægen doktor Linsager (Dirch Passer) deler praksis sammen med Jordemoderen Birgitte (Judy Gringer) og lægen Kristian (Ove Sprogøe).

En dag ringer telefonen hos dyrlæge Linsager. Det er en thailandsk kvinde, som skal til Bangkok og må derfor finde nogen, der kan passe hendes datter Winnie. 

Linsager tager imod hende, da han hører, at hun er halv siameser, for som han siger: "Jeg har en sådan i forvejen". Meget overrasket bliver han, da det ikke er en siameserkat, der dukker op, men en lille menneskepige.

Herfra følger en række overraskelser, forviklinger og misforståelser, der kulminerer i en af de mest ikoniske julescener i dansk filmhistorie, efter Winnie bliver væk dagen før juleaften.

Den tid på året
Den tid på året / Per Arnesen (© Nordisk film)

Den tid på året

Lige så meget som juleaften er en af årets hyggeligste dage, så kan det også være en af de mest kaotiske med en masse forventninger, der for enhver pris skal indfries.

I Den tid på året fra 2018 skal vi hjem til Katrine og Mads, der har to børn og en masse ambitioner om at holde en dejlig komsammen med deres kære. Også selvom dette inkluderer en broget flok af familiemedlemmer.

Der er søsteren, som er præst, har en lettere tåbelig akademiker-mand samt et stk. hyper-barn. Så er der de skilte bedsteforældre, der sagtens kan fejre jul sammen - så længe de må mundhugges og drikke sig under bordet. Og sidst er der familiens sorte får, lillesøsteren, som kommer direkte fra afvænning.

Men traditionerne SKAL overholdes lige meget hvad. Der SKAL være plads til alle. Og aller vigtigst, så SKAL der virkelig hygges igennem. For det er jo (heldigvis) kun jul EN gang om året! 

Paprika Steen, der både instruerer og spiller værtinden med de mange gode intentioner, tackler i 'Den tid på året', hvad hun kalder "tvangsfælleskaber", som hun også gjorde det med fokus på forældregrupper i komedien Fædre og mødre fra 2022.

Far til fire i byen
Far til fire i byen / Rudolf Frederiksen (© Nordisk Film)

Far til fire i byen

Det er tid til at lave spjæt, så flot som nogen nisse kan og tage med til julebal i Nisseland med Lille Per i 'Far til fire i byen'.

I familiefilmen fra 1956 er sommeren gået på hæld, og Lille Per skal ud på nye eventyr. Denne gang er det i form af skolestart i 1. klasse, og det er ikke noget, han er helt tilfreds med.

Da far ovenikøbet bliver fyret, begynder årets jul at ligne en trist en af slagsen. Men så begynder sneen at falde, og Mie og Ole får en idé.

Udover at være en del af dansk films helt store flagskibe som en del af Far til fire-serien indeholder filmen også en af de mest ikoniske sekvenser i vores hjemlige filmhistorie, når Lille Per i en drøm danser med nissebørnene i Nisseland.

Julefrokosten
Julefrokosten / Peter Pagh (© Nordisk Film)

Julefrokosten

Firmajulefrokosten (og det drukorgie som ofte følger) er naturligvis også en dansk juletradition af de helt store, som man ikke kan komme udenom.

På Simonsens Bijouterifabrik i 'Julefrokosten' fra 1976 går det da heller ikke stille for sig.

Karlsens jaloux kone ringer hele aftenen, og resten af tiden forsøger han at undgå Hennys tilnærmelser.

Alle, fra kontorelev til ledelse, smider hæmningerne, og inden natten er forbi, har flere af de festende skiftet frokosten ud med detentionen.

Filmen er en udødelig komedieklassiker med en perlerække af Danmarks mest folkekære skuespillere deriblandt Preben Kaas, Jørgen Ryg, Jesper Langberg og Lisbet Dahl.

Pyrus på pletten
Pyrus på pletten (© Nordisk Film)

Pyrus på pletten

Du kender nok bedst Pyrus fra de populære TV 2-julekalendere, men i 2000 gik den kendte, uregerlige ungnisse fra Rigsarkivet til filmen, hvor han atter drev sine omgivelser til vanvid med alle mulige og umulige påfund og "gode" ideer. 

Ved en tilfældighed har Pyrus fundet frem til Gyldengrøds gamle laboratorium, der har været aflåst i mange år. Da rigsarkivarens svigersøn Krusø pådrager sig en voldsom vinterforkølelse, er Pyrus optændt af ønsket om at hjælpe og forsøger at kurerer Krusø ved hjælp af en eleksir fra Gyldengrøds laboratorium.

Virkningen er katastrofal. Krusø skrumper ind til nisse-størrelse og tumler forvirret rundt i arkivet. Og det bliver kun værre, når han får fat i nissernes tryllebog.

Denne jul er der altså rigelig grund til at tage julehuekasketten omvendt på og få en cool jul sammen med Pyrus, Kandis og Gyldengrød.

'Pyrus på pletten' kan ses på Nordisk Film+ fra den 7. december.

 

Du kan læse mere om Nordisk Film+ og købe abonnement her.