Danske Sarah-Sofie Boussnina spiller stor rolle i ny Dune-serie: "Hun er genial"
Årets 10 bedste film 2023
Redaktionen kårer
Vi gør status over filmåret 2023. Hvilke værker er kommet igennem det snævre nøleøje og er endt på kino.dks top 10?
Listen er blevet sammensat ved, at kino.dks redaktionsmedlemmer hver har lavet deres egen top 20, og derefter baseret på point, har vi skabt den samlede top 10 for året.
En interessant observation er, at ingen på redaktionen havde den samme førsteplads. Faktisk var der flere, der ikke havde de andre førsteplads i deres egen top 20 - hvilket kan sige noget om 2023s store diversitet i filmudbuddet.
Bemærk: Et krav for at være på listen er, at filmen skal have haft dansk biografpremiere i 2023.
Se vores samlede top 10 på listen i denne artikel - og hvis du hellere vil lytte til os diskutere årets film, så lyt med til vores pocast herunder eller i din foretrukne podcast-app (søg blot på "kino.dk filmpodcast"):
10. The Fabelmans
Steven Spielbergs mest personlige film til dato er ‘The Fabelmans’, som delvist er baseret på mesterinstruktørens egen opvækst, og hvordan hans kulørte familie har præget hans kreative virke.
Den følger den unge dreng Sammy Fabelman, en aspirerende filmmager med en excentrisk mor og en mere diskret far (begge skildret fabelagtigt af hhv. Michelle Williams og Paul Dano), som i takt med, at han udvikler sit talent for at skabe filmmagi, samtidig opdager en familiehemmelighed.
’The Fabelmans’ er et kærlighedsbrev til filmmediet – og ikke mindst biografoplevelsen med et livligt karaktergalleri, der udover de omtalte forældre, tæller en særsnegl af en onkel, Bennie – en god ven af familien spillet af Seth Rogen, hele tre søstre og en abe.
Er det Spielbergs bedste film? Nej, men mindre kan også gøre det fra en af historiens bedste filmskabere.
9. Tár
Cate Blanchett er en af vor tids største skuespillere med Oscar-vindende roller i ’The Aviator’ og ’Blue Jasmine’, og i Tár beriger hun verden med endnu en pragtpræstation, som dog ikke resulterede i den tredje statuette trods en nominering.
Blanchett har den altoverskyggende hovedrolle som Lydia Tár, en verdenskendt komponist og dirigent, der bliver den første kvindelige chefdirigent for et stort tysk orkester. Filmen handler udover en autentisk fremstilling om den klassiske musikverden om brugen af magt.
Lydia formår nemlig at manipulere sine omgivelser og anvender gerne sin magtposition til at opnå sine mål. Dog ikke uden konsekvenser.
Instruktøren Todd Field har tidligere instrueret den mageløse In the Bedroom, og blandt det stærke birolle-cast finder vi Mark Strong, Noémi Merlant, Nina Hoss og den britiske-tyske cellist Sophie Kauer.
Musikken står den islandske komponist og Oscar-vinder Hildur Guðnadóttir for, og hun fik en velfortjent Oscar for sit score til ’Joker’.
8. Killers of the Flower Moon
Med en spilletid på 3 timer og 34 minutter kan man godt klandre Martin Scorseses storfilm for at være strakt lige rigeligt langt. Men ingen scener føles overflødige, og den legendariske filmskaber formår at holde momentum gennem filmen som følge ikke mindst af suveræne skuespillerpræstationer fra trekløveret Leonardo DiCaprio, Lily Gladstone og Robert De Niro.
Historien centrerer sig om Osage-stammen i Oklahoma i 1920ernes USA, hvor en række mord på velhavende stammemedlemmer finder sted. En grum fortælling om magt og racisme, der er vigtig at få frem i lyset, og som virker yderst relevant den dag i dag.
At det bygger på virkelige hændelser, gør bare det hele mere frygteligt, og da Martin Scorsese selv dukker op til sidst, bliver det hele sat i en smukt iscenesat kontekst.
7. Barbie
Når vi fremover kommer til at kigge tilbage på filmåret 2023, så vil det første, vi snakker om, selvfølgelig være året store filmfænomen ”Barbenheimer”. Den ene halvdel af årets store filmfænomen Barbenheimer lander på vores 7. plads.
’Barbie ’er årets farve-eksplosion, der både kan få dig i højt humør og sætter et skarpt satirisk fokus på kvinder og mænds position i samfundet. Måske med store lyserøde penselstrøg, så selv dem på bagerst række fangede pointen – men det er meget bevidst. Fordi hvor tit ser du en blockbuster film med de penge i ryggen med et lignende budskab?
En af vor tids helt store filmskabere, Greta Gerwig, har efter mesterværker som ’Lady Bird’ og ’Little Women’ cementeret sin position – og er fuldt fortjent blevet den første kvinde nogensinde til at stå alene bag kameraet og lave en film, som runder 1 millard dollars i indtjening.
’Barbie’ er en feministisk feberdrøm af fantastiske Barbie- og Ken-udgaver, årets bedste kostumer, spot-on humor og en knivskarp og nemt spiselig monolog om at være kvinde.
Ja, Will Ferrell burde ikke have været i denne her film. Generelt er der nogle huller, når det gælder scenerne i den virkelige verden. Og filmen har også fået kritik for at have lidt for banale budskaber. Men denne her film fik os til både at grine og græde.
Vi skal dog ikke glemme de to hovedroller. Margot Robbie og Ryan Gosling, der begge får lov til at spille med de dramatiske og især komiske muller. Mon ikke de to – og resten af filmen – kommer til at vælte sig i Oscar-nomineringer! Dette års Oscars kan meget vel få hastagget #OscarSoPink!
6. Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One
Han har gjort det igen. Tom Cruise er endnu engang i front som Ethan Hunt (aka. den sejere James Bond) i årets bedste adrenalinpumpende, håndsvedsdryppende, højtflyvende action-film, ’Mission: Impossible: Dead Reckoning Part One’.
Mission: Impossible-franchisen bliver ved med at cementerer sig som en af de mest kvalitetssikre filmserier i Hollywood, og det er altid spændende at se, hvordan gode gamle Cruise denne gang har tænkt sig at trodse fysikkens love i sin kompromisløse dedikation til realisme.
I denne syvende film suges vi ind i en jagt efter en todelt nøgle, der skal bruges til at kontrollere en farlig AI kaldet ”the entity”. Gennem en række intense sekvenser, hvoraf de fleste skubber til 20-minuttersmærket, bliver vi ved med at være investeret og spændingen forsvinder ikke et øjeblik.
Med på rejsen er både gamle og nye venner, heriblandt det nye bekendtskab Grace, der, spillet af Hayley Atwell, udgør et dynamisk modspil til Cruises Ethen Hunt med deres elektriske kemi.
Det er en umulig mission ikke at elske alt ved ’Dead Reckoning Part One’, og vi kan ikke vente med at se den formentlig endnu mere actionfyldte og højintense efterfølger.
5. Oppenheimer
Kun Christopher Nolan kan formå at gøre en historie om en gruppe fysikeres skabelse af en bombe og et efterfølgende retssalsdrama til en adrenalinpumpende thriller.
Fortællingen om atombombens fader J. Robert Oppenheimer er trods sin spilletid på næsten 3 timer en utrolig medrivende film, der både giver dig svedige håndflader, moralske tømmermænd på menneskehedens vegne og er visuelt imponerende.
Fra første sekund suger Ludwig Göranssons storslåede musik dig ind i det bombastiske epos, og filmens atombombe-prøvesprængning vil stå som en af dette års allerstørste filmøjeblikke. Endda skildret helt uden brug af computer effekter.
Cillian Murphy leverer en af karrierens bedste præstationer som den intense Oppenheimer, flankeret af et stjerne-cast uden lige med bl.a. Robert Downey Jr., Emily Blunt og Matt Damon. Det her meget vel kan blive Nolans første Oscar-sejr, hvis der er nogen retfærdighed til.
4. The Whale
Lige uden for top 3 finder vi ’The Whale’, der velfortjent gav Brendan Fraser sit helt store comeback på de bonede gulve – og en Oscar oven i hatten for Bedste mandlige hovedrolle for hans præstation som den svært overvægtige engelsklærer Charlie, der forsøger at genoprette forholdet til sin teenagedatter.
’The Whale’ er et gribende og emotionelt kammerspil, hvor Charlie desperat forsøger at få de sidste brikker af sit liv på plads på trods af, at han knap nok kan bevæge sig rundt i sin egen lejlighed. Og den klaustrofobiske iscenesættelse skaber de perfekte rammer for de skuespillerpræstationer, der virkelig løfter filmen helt til tops i mine øjne.
Fordi ’The Whale’ er i høj grad en film som løftes til nye højder af dens skuespillere – og knapt så meget af historien, der for nogen måske kan føles som følelsesporno hen mod slutningen. Brandon Fraser leverer formentlig årets bedste præstation. Men ydermere bør resten af rollelisten fremhæves.
Stranger Things-stjernen Sadie Sink spiller Charlies datter Ellie, som på en eller anden måde skal slutte fred med sin fars livsvalg. Ty Simpson, som drengen Thomas, der bliver en ufrivillig del af Charlie og Ellies spil, og så Charlies gode ven Liz spillet af Hong Chau.
Mens den rutinerede instruktør Darren Aronofsky som altid formår at skubbe filmens provokerende temaer til grænsen.
3. Bastarden
Tredjepladsen indtages af listens eneste danske bidrag. ’Bastarden’ er skabt til det store lærred. En overvældende oplevelse, der tager os med til den jyske hede i 1700-tallet.
Filmen følger den fattige Ludvig Kahlen, der drager til Jylland for at gøre noget, ingen andre hidtil har formået – at opdyrke heden. Men udfordringerne står i kø. Især da han gør sig uvenner med den lokale godsejer, den frygtindgydende Frederik von Schinkel.
En dansk kartoffel-western er ‘Bastarden‘ blevet kaldt, og selvom det kan lyde tørt på papiret, så det alt andet. De smukke landskabsbilleder sidestilles med furene i Mads Mikkelsens benhårde ansigt i kampen mod naturen.
Den barske fortælling er dog tilsat en god portion humor, der påpasseligt bløder de brutale øjeblikke op. Mikkelsen beviser igen, igen, at han ikke bare er en af dansk films bedste skuespillere, men måske Europas bedste lige nu (han vandt i øvrigt netop prisen som dette for ’Bastarden’).
Instruktør Nikolaj Arcel (En kongelig affære) leverer karrierens mest modne værk med sin første danske film i 11 år – der må gerne gå lidt færre år til næste film! Tak.
2. The Banshees of Inisherin
Den sorte komedie, ‘Banshees of Inisherin’, er noget så sjældent som en fascinerende dissektion af den menneskelige tilstand, mens den også er særdeles underholdende og vældig morsom.
Vi befinder os i et lille øsamfund uden for Irland, hvor en mand ved navn Colm (Brendan Gleeson) pludselig beslutter sig for, at han ikke vil tale til sinhidtil gode ven Padraic (Colin Farrell). Det sætter gang i en til tider absurd konflikt mellem dem, der stiller spørgsmål ved, hvordan vi mennesker bedst kan influere verden omkring os.
Selvom Colm beskylder Padraic for at være kedelig, så er filmen alt andet end det. Man bliver simpelthen suget ind filmens tørre humor, dens indædte ”irskhed” og dens mageløse præstationer af Farell og Gleeson samt Barry Keoghan som den lokale tosse og Kerry Condon som Padraics overbærende søster, som længes væk fra den fængslende tilværelse på øen.
Og så introducerede filmen os til æslet Jenny, og det bekendtskab ville vi ikke være foruden!
1. Spider-Man: Across the Spider-Verse
I et år, hvor medierne har erklæret “superhelte fatigue” er det en superheltefilm, som indtager vores første plads.
Billetsalget er rigtig nok faldet, og det virker til, at superkræfterne er sluppet op på de store blockbuster-film om heltene fra Marvel og DC. Men én film formåede både at vinde anmeldere og publikums gunst. Animationsfilmen ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’.
Vores etter på listen er en sand visuel fornøjelse i ordets reneste betydning. Den er konstant i bevægelse, konstant med nye ideer og stilistiske skift, så man altid er på udkig efter det næste påfund. Samtidig er der humor, action og følelsesladede øjeblikke, der gør, at de 2 timer og 20 min. flyver af sted.
Det ville være synd at sige, at vi var deciderede overraskede, animationsfilmen er nemlig en efterfølger til ’Spider-Man: Into the Spider-Verse’, som ligesom fortsættelsen her, var et mesterværk.
Den første film fra 2018 introducerede multiverset, hvor Miles Morales bliver bidt af en edderkop og får superkræfter, men på et tidspunkt møder en anden Spider-Man fra et alternativt univers, nemlig ham de fleste af os kender: Peter Parker.
I efterfølgeren har vi mere fokus på Gwen Stacy, alias Ghost Spider, der sammen med Morales kastes ud i et hektisk eventyr mod skurken Spot. Og vi introduceres for et helt korps af Spider-Men, ledet af Miguel O’Hara, der også viser sig at være en tragisk skæbne. Noget de forskellige edderkoppe-mænd har tilfælles.
Filmen kan måske klandres for at ville FOR meget med sit visuelle udtryk, og nogle gange bliver det anderledes for at være anderledes (Lego-scenen er sjov, men skiller sig ud). Det hele ender på en cliffhanger, som måske kan få det til at føles en smule uafsluttet. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om en mesterlig film, der ligesom sin forgænger indskriver sig i mediets historie som en af de bedste superheltefilm nogensinde.
I filmmediet vil der være et klart før og efter ’Spider-Man: Into the Spider-Verse’ og denne ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’. Animationsfilmen vil for altid være forandret med disse legesyge værker – og med en tredje film på vej, ’Spider-Man: Beyond the Spider-Verse’, har vi måske en af historiens bedste trilogi i sigte.
