Nyhed i Smilets by: Aarhus-biograf har opgraderet sale, sæder og foyer

Renoveringsprocessen af Nordisk Film Biografer Aarhus C er fuldført
Århus bio
(© Nordisk Film)

Skt. Knuds Torv 15 i Aarhus C har der i mange år ligget en af byens samlingspunkter for film og kultur. Men som nok ikke er gået århusianernes næse forbi, har en større renoveringsproces, som startede i foråret, været i gang. 

Den process er færdig, og Nordisk Film Biografer åbner dørene for luksusbiografen - Aarhus Bio. Det skriver biografkæden i en pressemeddelelse.

Der er tale om en renoveret udgave af Nordisk Film Biografer Aarhus C med en totalt forvandlet lounge, otte opgraderede luksussale og stadig Jyllands eneste 4DX-sal, hvor du kan opleve det vilde format med vind i håret og rystende sæder mm.

Sidst men ikke mindst kan Aarhus Bio som de eneste i Jylland fremvise det klassiske 70mm-format, der virkelig kan få filmnørder til at juble af begejstring.

Selv udtaler Sarah Trier Winther, biografchef i Aarhus Bio, følgende i pressemeddelelsen: 

- Vores nye foyer er en drøm, der er blevet til virkelighed. I loungeområdet er der plads til at sænke skuldrene og lade roen tage over. For os handler det om at skabe en oplevelse, der strækker sig langt ud over filmen - en følelse, du tager med dig hjem!"

Du kan selvfølgelig købe billetter til Aarhus Bio her på kino.dk og se, hvad der går i biografen, herunder.

Nyeste film i biografen