Alflingerne er tilbage i traileren til animeret efterfølger

Alex Høgh Andersen lægger stemme til ny karakter
Elfie og den hemmelige mission
(© Angel Films)

Animationsfilmen Kagekampen fra 2020 har fået en efterfølger. Men hvis du tror, titlen er 'Kagekampen 2', så kan du godt tro om igen, Den nye familiefilm hedder nemlig Elfie og den hemmelige mission, men følger derudover direkte efter handlingen i den første film.

I 'Kagekampen' mødte vi Alflingerne. De små gnom-lignende væsner, der for 250 år siden blev udstødt fra deres hjem inde i en håndarbejde-butik. De flyttede ind i bakken tæt på butikken, men den unge alfling, Elfie, tog sammen med sine venner på eventyr ud i virkelighedens verden, langt væk fra sin slægts gemmested.

'Elfie og den hemmelige mission' tager igen udgangspunkt i Elfie, der møder Bo, et medlem af en teknologisk avanceret Alfling-slægt, der langt overgår hendes egen slægts viden, og udvider det skøre alfe-univers med endnu flere sjove karakterer.

Se traileren nederst i artiklen.

I traileren til 'Elfie og den hemmelige mission' ser man den eventyrlystne og menneske-hjælpende Alfling, Elfie, der keder sig utroligt meget.

Da hun møder Bo, sker der endelig noget spændende, og hun tager nu med på den modsatte Aflings-slægts missioner, der involverer laserskærer, droner og andre højteknologiske redskaber. Problemet er, at de ikke hjælper mennesker, men stjæler og lever et farefuldt liv, der bringer dem i kant med loven. 

Men som man hører i traileren -”ingen aflling bliver efterladt”, og Elfie må endnu engang redde dagen.

Tilbage i rollen som Elfie hører man Sandra Bothmann. Derudover er stemmerne bag de mange karakterer bl.a. Alex Høgh AndersenNis Bank-Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen.

'Elfie og den hemmelige mission' får premiere den 3. april.

 

Se traileren til 'Elfie og den hemmelige mission' herunder:

Familiefilm i biografen