Creepy seriemorder-perler får nu overraskende fortsættelse

Serien er allerede optaget
'Creep 2'
(© Blumhouse Productions)

Hvis du er vild med seriemorder-film og har lyst til et anderledes take på genren, så kan vi kun anbefale at kaste dig over filmene Creep og 'Creep 2', som kan ses på Netflix.

Især nu hvor en overraskende fortsættelse er på vej i serieformat.

Den første 'Creep' følger en ung videofotograf, der kæmper for at få karrieren i gang. Han bliver hyret til et job online, hvor han skal optage en døende mands sidste ord. Men da han ankommer til stedet, langt væk fra al civilisation, begynder han at tvivle på, hvad mandens intentioner egentlig er.

Filmene er lavet i det såkaldte found-footage format, som især The Blair Witch Projekt gjorde berømt.

Bag Creep-filmene står Mark Duplass, der både har skrevet og spiller den ene hovedrolle som Josef. 

Duplass, der måske er bedst kendt for sin akavede sorte humor i film som Cyrus og 'Paddleton' samt serien 'Togetherness' - noget som også bløder over i 'Creep', der har en genial, afstumpet, social-kejtet tone.

Derudover er Mark Duplass kendt fra en række skuespiller-optrædener, bl.a. i Apple-serien 'The Morning Show', der indbragte ham en Emmy-nominering.

Det er igen Mark Duplass, som står bag 'The Creep Tapes'. Denne gang i fællesskab med sin bror Jay Duplass, som han har lavet flere projekter med.

Den officielle beskrivelse af 'The Creep Tapes' lyder (via Variety):

- Serien er baseret på en samling af videobånd, der er fundet hos en af verdens mest dødelige og socialt utilpasse seriemordere, som hyrer hans ofre til at optage ham en dag under falske forudsætninger. Hver episode vil afsløre et nyt offer fra et af de sagnopspundne "Creep Tapes".

Patrick Brice, der var med til at skabe og instruerede de første to film, er tilbage igen, og instruerer alle afsnit af serien, der vil have en halv times varighed per stk.

'The Creep Tapes' er faktisk allerede optaget - uden en distributør tilknyttet. De leder derfor nu efter en streamingtjeneste.

Mark Duplass har selv delt den første lille teaser til serien på sine sociale medier. Se med herunder: