Disney-prinsesse vender tilbage: Populær animationsfilm genindspilles

Nu ser vi lyset klart!
Tangled
(© Disney)

De seneste år har vi set mange såkaldte live-action-genindspilninger af klassiske Disney-tegnefilmfilm. Blandt de mest kendte er Løvernes Konge, Skønheden og Udyret, Aladdin, Junglebogen, Den Lille Havfrue, m.fl.

Nu er tiden så kommet til den ikonikse Disney-prinsesse Rapunzel. Animationsfilmen fra 2010, To på flugt skal nemlig genindspilles. Det skriver bl.a. Variety

FIlmen fra 2010 var baseret på Brødrene Grimms historie om Rapunzel, en prinsesse med magisk langt hår, der blev reddet fra sit tårn af den fredløse Flynn Rider. Den nu 14 år gamle film kostede hele 260 millioner dollars at lave, og er dermed en af de dyreste film nogensinde og indtjente 592 millioner dollars på verdensplan. 

Den Oscar-nominerede sang "When Will My Life Begin" blev en stor succes, og selve filmen inspirerede senere både en kortfilm, en tv-serie - og nu en genindspilning. 

Tangled
(© Disney)

Genindspilningen af 'To på flugt' er stadig i et tidligt stadie, og der vides derfor ikke ret meget om projektet endnu. Dog rapporteres det, at Michael Gracey, instruktøren bag The Greatest Showman og snart Robbie Williams-filmen Better Man, der har premiere den 25. december, er i samtale med Disney om at stå for instruktionen af den nye film, baseret på et manuskript af Jennifer Kaytin Robinson (Thor: Love and Thunder).

Hvem der ender med at spille Rapunzel, er endnu ikke afsløret. Men mon ikke flere Hollywood-skuespillerinder snart overvejer at springe frisørbesøget over - selvom en paryk og lidt filmmagi nok skal få det magiske lange hår til at se helt rigtigt ud.

Samtidig vides det heller ikke, hvornår den nye 'To på flugt' får premiere. 

Er du i mellemtiden på jagt efter lidt Disney-magi, kan du få din del med den populære animationsfilm Vaiana 2, der kan ses i biografen nu, samt Mufasa: Løvernes Konge, som har premiere i de danske biografer den 19. december. 

Sidstnævnte er på sin vis også en form for live-action genindspiling af den klassike tegnefilm Løvernes Konge, men fortæller historien om, hvordan Mufasa blev konge af Kongesletten. 

De ikoniske løver er i denne version skabt med computergenereret grafik og har blandt andre danske Mads Mikkelsen i rollen som filmens skurk.

Find dine billetter til  Mufasa: Løvernes Konge her på Kino.dk. 

Nyeste film i biografen