Du vælger vinderne: Se de nominerede til "Hele Danmarks Filmpris"

Den 30. august bliver dansk film og tv hyldet til SVEND prisen i Svendborg.
SVEND Prisen – der også kaldes ”Hele Danmarks Filmpris” – afgøres af publikum, der alene bestemmer, hvem af de nominerede, som skal vinde de eftertragtede statuetter.
De nominerede er nu afsløret, der tæller film og tv fra de sidste 12 måneder. Afstemningen starter i dag – og kører frem til 28. august, hvor alle kan stemme én gang. Du kan stemme her.
Den internationalt anerkendte Susanne Bier står til at modtage Årets Hæderspris for sin flotte karriere, der altså både tæller store danske biografhits som 'Den eneste ene', 'Den skaldede frisør' og den Oscar-vindende 'Hævnen' samt flere udenlandske produktioner.
De 10 nominerede danske film er valgt ud fra det største billetsalg i perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023. Juryen har derudover udvalgt de nominerede skuespilpræstationer fra de 10 film, mens de nominerede i serie-kategorierne er valgt blandt de fem mest sete serier.
Juryen består af filmanmelder Ann Lind Andersen, Kino.dks chefredaktør Daniel Bentien, Dorte Wiedemann fra Foreningen af filmudlejere i danmark og FilmFyns Klaus Hansen.
Se alle de nominerede 2023 herunder:
Årets danske film
- Alle for fire – instruktør Rasmus Heide
- Bamse – instruktør Henrik Ruben Genz
- Bytte bytte baby – instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg
- Elsker dig for tiden – instruktører Julie Rudbæk/Jesper Zuschlag
- Fædre og mødre – instruktør Paprika Steen
- Kysset – instruktør Bille August
- Meter i sekundet – instruktør Hella Joof
- Resten af livet – instruktør Frelle Petersen
- Underverden 2 – instruktør Fenar Ahmad
- Ustyrlig – instruktør Malou Reymann
Årets danske børnefilm
- Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine – instruktør Christian Dyekjær
- Lille Allan – Den menneskelige antenne – instruktør Amalie Næsby Fick
- Mugge og hans mærkelige hjerne – instruktører Anders Morgenthaler/Mikael Wulff
- Roselil og Stentrolden – instruktør Karla Nor Holmbäck
- SMUK – instruktør Tilde Harkamp
Årets udenlandske børnefilm
- Den bestøvlede kat og ønskestjernen
- Folk og røvere i Kardemomme by
- Minions 2 – Historien om Gru
- Mumier på udebane
- Super Mario Bros. Filmen
Årets udenlandske film
- Avatar 2: The Way of Water
- Hvor flodkrebsene synger
- Thor 4: Love and Thunder
- Guardians of the Galaxy Vol. 3
- Black Panther 2: Wakanda Forever
Årets kvindelige skuespiller
- Clara Rosager – for Kysset
- Emilie Kroyer Koppel – for Ustyrlig
- Julie Rudbæk – for Elsker dig for tiden
- Sofie Torp – for Meter I sekundet
Årets mandlige skuespille
- Anders W. Berthelsen – for Bamse
- Dar Salim – for Underverden 2
- Ole Sørensen – for Resten af livet
- Thomas Hwan – for Meter I sekundet
Årets Håb
- Albert Rudbeck Lindhardt
- Angela Bundalovic
- Jessica Dinnage
Årets danske TV dramaserie
- Carmen Curlers – DR1
- Dansegarderoben – TV2
- DNA sæson 2 – TV2
- Julehjertets hemmelighed – DR1
- Tinka og sjælens spejl – TV2
Årets danske skuespiller i en TV dramaserie
- Jakob Oftebro – for Dansegarderoben
- Marie Bach Hansen – for Dansegarderoben
- Morten Hee Andersen – for Carmen Curlers
- Nicolai Jørgensen – for Carmen Curlers