Efter 6 år er Oscar-vinder tilbage med ny film: "Har lavet endnu et mesterværk"

Første reaktioner på 'Mickey 17'
Mickey 17 / Warner Bros.
(© Mickey 17 / Warner Bros.)

Den kritikerroste og Oscar-vindende filmskaber Bong Joon-ho (Parasite) har i sin næste film slået sig sammen med Robert Pattinson med science fiction-filmen Mickey 17

Filmen er baseret på romanen 'Mikey 7' af Edward Ashton og handler om en disponibel medarbejder, der bliver sendt ud på en ekspedition for at kolonisere Niflheim, en ny verden af is.

Rollelisten byder bl.a. også på Naomi Ackie (I Wanna Dance With Somebody), Toni Collette (Hereditary), Steven Yeun (Minari) og Mark Ruffalo (Poor Things).

I forbindelse med verdenspremieren på filmfestivalen i Berlin er de første reaktioner fra filmen udkommet online. Vi har samlet en håndfuld af de lovende udtalelser herunder.

 

Første reaktioner på 'Mickey 17'

- Robert Pattinson beviser yderligere, hvorfor han er en af ​​de bedste, mest alsidige skuespillere, der i dag […] Hele rollebesætningen er esser - Mark Ruffalo er især underholdende. En klar anbefaling, især fans af stor, smart, skør sci-fi. (Erik Davis)

- Bong Joon-ho har lavet endnu et mesterværk med 'Mickey 17', en dybt inderlig og ubehageligt sjov fundering over kapitalisme, kolonisering og korruption med en sublim rollebesætning. Det er en perfekt film til vores tid og instruktør Bongs hidtil bedste, engelsksprogede film. (BJ Colangelo)

- Instruktør Bong gør det igen! 'Mickey17' er overvældende, sjov og hans mest episke film til dato! Mærkelig, smart og vidunderlig med en fantastisk dobbeltpræstation fra Robert Pattinson […] (The Nerds of Color)

- Instruktør Bong Joon Ho følger 'Parasite' op med den skøre 'Mickey 17' - et spændende, uventet sci-fi-drama, der føles utroligt presserende for nutidens verden. Du vil øjeblikkeligt falde for Robert Pattinsons geniale præstation, hvor Mark Ruffalos snuskede politiker også er et højdepunkt (Emily Murray)

- 'Mickey 17' er lige dele sci-fi-drama og politisk satire. Bong Joon-hos sans for humor er både subtil og bramfri, når det er nødvendigt […] (Andrew J. Salazar)

- Ingen tvivl om, at Bong fik det sidste cut på denne dybt kaotiske tur ind i menneskehedens værste instinkter […]. (Barry Hertz)

'Mickey 17' har biografpremiere den 6. marts. 

 

Se filmens trailer herunder:

Nyeste film i biografen