Efter aflysning: Nu får DC-superhelt alligevel en ny solofilm

Skuespilleren afslører sin involvering
'Justice League'
(© 'Justice League' / Warner Bros.)

Da James Gunn og Peter Safran overtog tøjlerne på DCs univers, var et af deres første tiltag at lægge planerne om 'Wonder Woman 3' med Gal Gadot i graven.

Men nu forlyder det, at Gal Gadot alligevel er inde i varmen i det nye DCU – og lige nu er en del af udviklingen på en ny Wonder Woman-film.

Gal Gadot har selv afsløret sin involvering i et interview med ComicBook.com:

- Jeg elsker at portrættere Wonder Woman. Det er så tæt på mit hjerte. Fra hvad jeg har hørt fra James og fra Peter, så skal vi udvikle en Wonder Woman 3-film sammen.

Det bliver altså interessant at se, hvordan en tredje Wonder Woman-film vil passe ind det nye DCU, som for nyligt præsenterede deres nye Superman i skikkelse af skuespilleren David Corenswet til filmen Superman: Legacy – efter at Henry Cavill fik sparket sidste år.

Det er en sandsynlighed for, at Gal Gadots Wonder Woman vil optræde som en del af DC’s Elseworlds, hvor også Robert Pattinsons Batman og Joaquin Phoenix’ Joker lever. Men det kan også være, at man via begivenhederne i The Flash kan få karakteren inkorporeret i det nye DCU.

Historien berettet intet om, hvorvidt instruktør Patty Jenkins, der stod bag de to Wonder Woman-solo film med Gal Gadot, vil være en del af processen med 'Wonder Woman 3'. Men vi ved, at det var i første omgang hendes vision for dén film, der fik Gunn og Safran til at droppe projektet.

Gal Gadot har optrådt som Prinsesse Diana aka Wonder Woman en del gange efter hånden, seneste havde hun både en gæsteoptræden i Shazam! 2 og 'The Flash', så hun har i høj grad holdt sig relevant i DCEUs sidste film.

Gal Gadot er snart aktuel i Netflix-filmen 'Heart of Stone'.

Anbefalet til dig