Efter brutal aflysning: The Rock udtaler sig for første gang om sin superhelte-fiasko

"Det vil altid være et af de største mysterier"
'Black Adam'
(© Warner Bros.)

Det havde taget Dwayne Johnson flere årtier at få sit portræt af superhelten Black Adam op på det store lærred. 

Men efter premieren i oktober 2022 begyndte en mærkværdig nedtur for stjernen, da DC-filmen blev stemplet som en fiasko for The Rock. Noget, som han ikke selv er enig i.

Planerne for Black Adam var ellers store. Johnson annoncerede, at "magtbalancen i DC ville ændre sig" med hans ankomst i superhelte-verdenen. En ny gren af universet skulle bindes op på anti-helten, der bl.a. ville lede op til et opgør med selveste Superman i skikkelse af Henry Cavill.

Men intet gik som håbet. Da de nye bosser James Gunn og Peter Safran trådte til, blev Dwayne Jonhsons involvering i DC sendt til hjørne. Hans udgave af Black Adam var ude af deres kommende DCU, Henry Cavill var færdig som Superman og en mulig 'Black Adam 2' blev lagt på is.

Nu udtaler The Rock sig for første gang om denne store nedtur.

Dwayne Jonhson har nemlig besøgt Kevin Harts nye talkshow "Hart to Hart", hvor snakken altså falder på hans oplevelse med DC:

- 'Black Adam' blev fanget i hvirvelvinden fra den nye ledelse. Der var så mange ændringer i ledelsen. Hver gang du har et firma, en børsnoteret virksomhed, og har denne type ændringer af ledelsen, har du folk som kommer ind, kreativt og finansielt, som træffer beslutninger, som du måske ikke er enig i.

Mens The Rock altså mener, at 'Black Adam' blev fanget i denne overgang af ledelsesansvar, så forstår han stadig ikke, hvorfor netop hans film blev slagtet:

- Det vil altid være en af de største mysterier. Jeg har den største åbning i min karriere. Okay, ingen Kina, som kunne have givet måske 100 eller 200 millioner dollars mere.

- Du har en superhelt, og du har lyst til at udvikle franchisen. Du bringer Superman og Henry Cavill tilbage, som verden gik amok over. Og vi skabte en mangfoldigt superhelte-portfolio med farvede mænd og kvinder i 'Black Adam', forklarer stjernen.

'Black Adam' åbnede med 67 millioner dollars, hvilket er stjernens hidtil bedste biograf box office i åbningsweekenden. Senere blev der dog sået tvivl om, hvorvidt filmen formåede at tjene sig selv hjem. Den endte med at indtjene næsten 400 millioner dollars på verdensplan.

Tilbage i december, hvor det blev officielt, at Dwayne Johnson anti-helt ikke var en del af James Gunns første fase af DCU, blev der en holdt en dør på klemme til, at karakteren eventuel kunne vende tilbage. Men det lyder til, at The Rock har lukket kapitel om Black Adam.

Men man skal aldrig sige aldrig. Slet ikke med Dwayne Johnson, der tidligere i år lavede comeback i Fast & Furious-universet, efter en række kontante udmeldinger om, at han aldrig ville medvirke igen. Læs mere her.

Anbefalet til dig