Efter skandale: Fans har fundet erstatningen til den vigtigste rolle i Marvel-universet

Han har imponeret mange
Billede
(© Ant-Man and the Wasp: Quantumania / Disney)

Det er ingen hemmelighed, at Marvel har satset stort på, at Kang the Conqueror skal være universets næste store skurk efter Thanos, og dermed den vigtigste karakter i hele superhelte-universet. Jonathan Majors blev den udvalgte til at fylde de store skurkesko, som Josh Brolin efterlod, da han forlod filmserien som Thanos efter Endgame i 2019.

Nylige omstændigheder har dog gjort, at mange pludselig er blevet i tvivl, om Majors er den rigtige til at bringe karakteren til live i fremtiden.

Majors blev i marts anholdt efter en hændelse med sin kæreste, da de vendte hjem fra en bar i Brooklyn. Skuespilleren blev anklaget for at have slået og grebet fat i hende samt lagt sine hænder om hendes hals under skænderiet.

MCU-stjernen blev senere stillet for retten for anklager om overfald, grov chikane og forsøg på samme. Han har afvist alle anklager mod sig gennem sit juridiske team.

 

LÆS OGSÅ: Danske anmeldere roser ny Marvel-film: "Ingen, der elsker superhelte, vil gå skuffede hjem"

Majors har allerede filmet sine scener til anden sæson af 'Loki' og forventes at optræde som Kang, når den serie vender tilbage på Disney+ senere i år. Han er også planlagt til at vende tilbage i stor stil i Avengers: The Kang Dynasty, som skal starte optagelser i begyndelsen af 2024 og bliver udgivet i 2025.

Lige nu skulle Marvel Studios slet ikke have overvejet at udskifte skuespilleren, men det har ikke holdt fans tilbage fra at foreslå alternativer. Efter Guardians of the Galaxy Vol. 3 for nyligt blev udsendt i biografer, har mange ytret, hvor imponeret de var over Chukwudi Iwuji, der spiller The High Evolunationary, som er skurken i filmen.

Roserne til Iwuji vil ingen ende tage, og det har fået nogen fans til at overveje, om man blot kunne sige, at hans rolle i Guardians-filmen er en variant af Kang, og så bare lade Iwuji overtage rollen fremover.

Marvel-universet er i forvejen i fuld gang med at introducere konceptet med multiverser, hvor alle har et uendeligt antal af alternative versioner af sig selv. Det var netop dette, der gav dem mulighed for at bringe tidligere Spider-Man-skuespillere Tobey Maguire og Andrew Garfield tilbage i Spider-Man: No Way Home forrige år.

 

LÆS OGSÅ: Efter utallige afslag: Stjerne var overbevist om, at han aldrig ville få en Marvel-rolle

Uanset hvad bliver det interessant at følge sagen om Jonathan Majors, og hvorvidt Marvel vil reagere på de eventuelle skader, som hans offentlige persona kunne medføre.

Under alle omstændigheder er alt, hvad vi kan gøre på nuværende tidspunkt, at vente og se.

Du kan se Iwujis roste præstation som The High Evolutionary i ’Guardians of the Galaxy Vol. 3’, der lige nu er biografaktuel.

 

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)