Er Mad Max årets Oscar-favorit?

Fremtidsfilmen vinder hovedpris
Billede
(© Warner Bros.)

National Board of Review er blandt de første til at give priser til årets bedste film - allerede inden 2015 er ovre. NBR er således også de første til at indikere, hvilke priser der er favoritter til Oscar-nomineringer.

Mad Max: Fury Road løb med prisen for Årets bedste film. Fremtidsdystopien har indtil nu ellers primært været fremhævet i pris-sammenhæng på baggrund af Charlize Therons præstation, men NBR gav deres skuespillerinde-priser til Jennifer Jason Leigh (The Hateful Eight) og Brie Larson (Room).

George Millers film har væltet kritikerne bagover med sin ekstravagante visuelle stil, og nu indskriver filmen sig således også i favoritfeltet til Oscar-uddelingen i 2016.

Andre film, såsom Spotlight, The Revenant og The Martian har også god hype, og det ville være et overraskende valg, hvis Det amerikanske filmakademi tildelte en action/science fiction-film en Oscar.

Samtidig skal det nævnes, at sidste års vinder af Bedste film-prisen, A Most Violent Year, end ikke blev nomineret til en Oscar. Så nogen skudsikker indikator er NBR-prisen ikke...

National Board of Review 2015:

- Bedste film: Mad Max: Fury Road
- Bedste instruktør: Ridley Scott - The Martian
- Bedste skuespiller: Matt Damon - The Martian
- Bedste skuespillerinde: Brie Larson – Room
- Bedste mandlige birolle: Sylvester Stallone - Creed
- Bedste kvindelige birolle: Jennifer Jason Leigh - The Hateful Eight
- Bedste originale manuskript: Quentin Tarantino - The Hateful Eight
- Bedste bearbejdede: Drew Goddard - The Martian
- Bedste animationsfilm: Inderst inde
- Gennembruds-præstation: Abraham Attah - Beasts of No Nation & Jacob Tremblay - Room
- Bedste instruktørdebut: Jonas Carpignano - Mediterranea
- Bedste ikke-engelsksprogede: Son of Saul
- Bedste dokumentar: Amy
- William K. Everson Film History Award: Cecilia De Mille Presley
- Bedste ensemble: The Big Short
- Spotlight Award: Sicario for Outstanding Collaborative Vision
- NBR Freedom of Expression Award: Beasts of No Nation & Mustang