Får vi mon en 2'er? Fortsættelse til dæmongys med Megan Fox kan være på vej

Skuespiller har godt nyt til fans af originalen
Jennifer's Body
(© Twentieth Century Fox / Jennifer's Body)

Da det satiriske gys Jennifer's Body ramte biograferne i 2009, blev det ikke en videre stor succes, hverken ved billetlugerne eller blandt anmeldere.

Siden sin premiere har filmen dog fået både et større og større følge af fans - og større anerkendelse som gyserkomedie.

Måske det er på bagkant af den fornyede popularitet, at der nu kan være en fortsættelse af gyset på vej?

Det lader ikke desto mindre til, at der netop kan være en 2'er i støbeskeen. I hvert fald ifølge den ene af filmens to hovedroller. Det skriver Bloody Disgusting.

Amanda Seyfried udtalte sig nemlig for nyligt lovende om projektet til en visning af hendes film 'Seven Veils', da hun blev adspurgt om en fortsættelse til 'Jennifer's Body':

"Jeg tror, ​​vi laver en til", som skuespilleren siger til en fan og fortsætter: "Jeg bekræftede det ikke! Jeg sagde: 'Jeg tror'," hvorefter hun blinker med ordene: "Vi arbejder på det!".

I 'Jennifer's Body' spiller Amanda Seyfried hovedrollen sammen med Megan Fox i front som en cheerleader, der bliver besat af en fæl dæmon, som snart dræber løs af skolens mandlige elever.

Det er nu op hendes bedste ven at sætte en stopper for de blodige drab!

Jennifer's Body
(© Twentieth Century Fox / Jennifer's Body)

Den oprindelige rolleliste bød bl.a. også på J.K. Simmons, Amy Sedaris, Adam Brody, Chris Pratt og Johnny Simmons m.fl. 

Hvorvidt nogle af dem vender tilbage, vides endnu ikke. Ligesom det i det hele taget er småt med information om den mulige 2'er.

At der er tale om et mere håndfast rygte end en løs kommentar fra Seyfried blev også understreget sidste år, da manuskriptforfatteren bag den første, Diablo Cody, fortalte Bloody Disgusting, at hun gerne vil lave en efterfølger til 'Jennifer's Body'.

Nyeste film i biografen