Første trailer til 'Olsen Banden på dybt vand'
Teaseren til den nye animationsfilm med Olsen Banden bød på en parodi på Gangnam Style.
I dag kan vi eksklusivt præsentere den første trailer, der viser klip fra selve filmen, hvor Egon Olsen bliver løsladt fra fængslet, og hvor Benny og Kjeld er i forklædning under deres nye kup.
Filmen skildrer et Danmark på økonomisk deroute. En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde landet fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.
Det er her, Egon, Benny og Kjeld kommer ind i billedet og bliver danskernes eneste chance.
Olsen Banden på dybt vand får premiere den 10. oktober.