I fars fodspor: Arnold Schwarzeneggers søn scorer rolle i ny actionfilm

Overfor Luke Hemsworth og Morgan Freeman
The Last Stand / CJ Entertainment
(© The Last Stand / CJ Entertainment)

Det er allerede kendt, at action-ikonet Arnold Schwarzeneggers søn, Patrick Schwarzenegger, har en blomstrende skuespillerkarriere i film og tv som Midnight Sun og 'Gen Z', men mindre kendt er hans anden søn Joseph Baena, der også er skuespiller.

Det skyldes jo nok efternavnet, der tydeligt peger væk fra sit fædrene ophav. Ikke desto mindre følger Baena i farens fodspor med en rolle i ny actionfilm med titlen 'Gunner'. Se billedet af ham nederst.

Ifølge Deadline skal den 25-årige skuespiller og bodybuilder spille over for Luke Hemsworth, der er de mere kendte Chris og Liam Hemsworths storebror. Ham kender vi fra serierne 'Neighbours' og Westworld.

Derudover har veteranen Morgan Freeman en rolle i filmen.

 

LÆS OGSÅ: Er det her Arnold Schwarzeneggers sjoveste film nogensinde?

Plottet centrerer sig om specialsoldaten Lee Gunner (Hemsworth), der tager sine to sønner med på en campingtur. Desværre støder drengene ind i en narkobande og bliver kidnappet. Nu må Lee tage alle sine evner i brug overfor ikke bare kartellet, men også det lokale politi og FBI i jagten på at redde sine sønner.

Joseph Baena spiller rollen som en ung politibetjent. Filmen er instrueret af Dimitri Logothetis (Jiu Jitsu).

Med rollen i 'Gunner' udvider Schwarzenegger Jr. således sit cv, der indtil videre har budt på et par indie-produktioner, mest bemærkelsesværdigt overfor John Malkovich i science fiction-thrilleren 'Chariot' fra sidste år.

Joseph Baena kom første gang i mediernes søgelys, da han i 2010 lærte, at hans biologiske far i virkeligheden var Arnold Schwarzenegger, og at han var blevet undfanget i en affære mellem den østrigske action-stjerne og husholdersken Mildred Baena, mens førstnævnte stadig var gift med Maria Shriver.

 

LÆS OGSÅ: Historien bag: Da Arnold sprang ud som jule-superhelt

Siden har han udtalt til Men's Health, da han sidste år prydede forsiden, at han har et fint forhold til sin biologiske far:

- Det tog lidt for mig at indse, at jeg ikke behøver at gøre, hvad min far gjorde, fortalte han i artiklen.

- Jeg behøver ikke at gå ind i skuespil eller bodybuilding. Jeg er meget motiveret og drevet. Jeg er glad for mit forhold til min far. Men jeg er mere glad for, at jeg finder glæde ved det, jeg laver, og at jeg gør præcis det, jeg altid har drømt om.

Gunner har endnu ingen premieredato.

 

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Joseph Baena (@joebaena)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)