Inspiration til din næste biograftur: Familiefilm for både børn og voksne i vinterferien

Filmfokus på hjertevarme filmoplevelser
Paddington i Peru
(© SF Studios)

Vinterferien betyder igen for mange familier, at det er tid til at genbesøge biografmørket. Og publikum kan glæde sig både til et gensyn med en elsket britisk franchise og en ny dansk perle - der begge kan underholde både børn og voksne.

Du kan finde inspiration til din næste tur i biografen med vores videoformat Filmfokus, som vi her på kino.dk har udviklet i samarbejde med Dansk Reklame Film. Et format hvor vi stiller skarpt på din næste store biografoplevelse. 

Se videoen nederst eller læs mere om de to udvalgte film herunder.

Honey
(© Tine Harden / Scanbox Entertainment)

Honey

Vinterferien byder i år på både hjertevarme, grin og danske stjerner på stribe i familiefilmen 'Honey', som Jyllands-Posten i sin anmeldelse bl.a. kalder "årets familiefilm, der bør trække alle generationer i biografen." 

Filmen følger den 13-årige Honey, der er genert og lyver om sig selv og sin kaotiske familie for sin nye klasse. Hun er ellers vild med – og rigtig god til – at spille musik. Men det er der bare ikke nogen, der ved. 

Honey vil allerhelst have en plads i klassebandet Fuld Smadder. Så da hun finder ud af, at hendes døde, musikglade morfar Marcel slet ikke er død, beslutter hun sig for at finde ham. Og mødet mellem de to er måske præcis dét, de begge har brug for. 

'Honey' er frit baseret på den prisvindende bog ’Hest, Hest, Tiger, Tiger’ fra 2015. Jesper Christensen giver en både sjov og rørende præstation som morfar Marcel, mens rollelisten også byder på bl.a. Simon Bennebjerg, Lene Maria Christensen og stjerneskuddet Selma Sol í Dali Pape. 

'Honey' kan ses i biografen nu. Find dine billetter her på kino.dk.

Køb billetter

Paddington i Peru
(© SF Studios)

Paddington i Peru

Verdens høfligste bjørn har igen indtaget det store lærred i landets biografer med den tredje film i rækken, 'Paddington i Peru'.

I den nyeste film er Paddington og familien Brown på besøg hos Tante Lucy i Peru, men et mysterium sender dem både dybt ind i Amazonas regnskov og højt op i de peruvianske bjerge på et hæsblæsende eventyr.

'Paddington i Peru' følger i sine forgængeres fodspor ved igen at have fået overvældende positive vurderinger på det amerikanske filmsite Rotten Tomatoes, der samler kritikeres vurderinger til en score fra 0-100 %. 3'eren har nemlig fået en score på 93%, efter Paddington fra 2014 i sin tid scorede 97 %, og efterfølgeren Paddington 2 overgik alle forventninger med hele 99 % i 2017.

Set ud fra Rotten Tomatoes scores er Paddington derfor en af de bedste familiefilm-trilogier nogensinde. 

'Paddington i Peru' kan ses i biografen nu. Find dine billetter her på kino.dk.

Køb billetter

Nyeste film i biografen