International ros: Ny film i biografen er "umulig at ryste af sig"

'Lysbrud' er premiereaktuel i denne uge
Lysbrud
(© Øst for Paradis)

På Island finder man noget helt unik natur og et lys, som man ikke finder andre steder i verden. Det har givet grundlaget for en lang række fantastiske film, deriblandt Dagur Káris Nói albinói (2003) og Om heste og mænd (2013) af Benedikt Erlingsson.

Nu er en ny og visuelt imponerende film premiereaktuel i biografen med titlen Lysbrud. Den har premiere den 10. oktober, og filmen kommer med en række flotte anmeldelser i bagagen fra de internationale medier.

Se traileren til 'Lysbrud' nederst i artiklen.

Filmen udspiller sig i løbet af en enkelt sommerdag og følger en ung kvinde, der mister sin kæreste i en forfærdelig ulykke. Hun må dog bære på sorgen alene, da deres forhold var en stor hemmelighed i deres vennegruppe.

På blot 82 minutter inviteres publikum med på en rejse af store følelser fra frygt, fortvivlelse og sorg til gennembrud og håb med Islands smukke natur som bagtæppe. 

‘Lysbrud’ var åbningsfilm i Un Certain Regard på Cannes Filmfestival 2024, hvor den blev modtaget med stor ros fra internationale anmeldere. Blandt de mest positive finder vi The Hollywood Reporter, der skriver:

- Et rørende portræt af sorg... umulig at ryste af sig.

Instruktøren Rúnar Rúnarsson er uddannet fra Den Danske Filmskole og har tidligere stået bag film som Volcano, Sparrows og Echo, som alle har haft dansk biografpremiere.

Netop instruktørens øje for balancen i 'Lysbrud' er noget, som ScreenDaily pointerer:

- Der er altid noget legende ved siden af poesien i Rúnarssons værk.

'Lysbrud' får premiere i de danske biografer den 10. oktober. Køb dine billetter her på kino.dk:

Køb billetter

 

Se traileren til 'Lysbrud' herunder: