John Travolta overrasket med ærespris ved verdenspremieren på sin debutfilm

Stjernen blev rørt til tårer i Cannes
Propeller One-Way Night Coach
(© Apple TV+)

Den dobbelt Oscar-nominerede skuespillerstjerne John Travolta er med på årets filmfestival i Cannes, hvor hans instruktørdebut Propeller One-Way Night Coach havde verdenspremiere fredag aften.

Premieren endte med at blive en af festivalens mest omtalte indtil videre, da Travolta inden visningen fik tildelt en æres-Guldpalme for sit livslange bidrag til filmkunsten fra festivaldirektøren Thierry Fremaux.

Den 72-årige skuespiller blev tydeligt både overrasket og rørt over sin ærespris, som han kaldte "større end en Oscar." Se øjeblikket i videoen nederst.

- Jeg kan ikke forstå det. Det her er det sidste, jeg havde forventet, lød Travolta, mens han modtog sin pris til stående bifald fra publikum.

'Propeller One-Way Night Coach' har en spilletid på blot en time og er baseret på John Travoltas egen børnebog af samme navn fra 1997.

Historien udspiller sig i luftfartens gyldne æra, hvor en ung flyenturiast og hans mor begiver sig ud på en envejsrejse tværs over USA mod Hollywood.

Travolta har kaldt filmen for "sin mest personlige film nogensinde" og har udover ham selv også sin datter Ella Bleu Travolta på rollelisten. 

Stjernens tilknytning til filmfestivalen i Cannes har tidligere budt på verdenspremiererne af 'Pulp Fiction' (som vandt hovedprisen i 1994), 'She's So Lovely' og 'Primary Colors'. Årets festival tildeler også æres-Guldpalmer til Peter Jackson og Barbara Steisand.

'Propeller One-Way Night Coach' får premiere på Apple TV+ den 29. maj.

Nyeste film i biografen