Kom til gratis forpremiere: Se den Oscar-nominerede animationsfilm 'Robot Dreams' i biografen

Vi byder på en kold forfriskning og introducerer filmen inden visningen
Robot Dreams
(© Angel Films)

Kom til gratis forpremiere på den Oscar-nominerede Robot Dreams - en bittersød og dybt bevægende historie om venskab, længsel og skønheden ved at dele. Et funklende bevis på, at animationsfilm også er for voksne! Efter visningen vil vi til gengæld bede dig om at dele din oplevelse med os.

Alt du skal gøre er at følge billetlinket herunder.

Visningen finder sted i samarbejde med Angel Films i Empire Bio lørdag den 6. april kl. 17:00. Vi byder på en kold forfriskning til filmen, der introduceres af kino.dk. Der vil desuden være en særlig gave til 10 heldige gæster, der findes på dagen.

Efter filmen vil vi bede dig om at dele din oplevelse med kino.dk's udsendte - og også meget gerne på de sociale medier.

FIND DINE GRATIS BIOGRAFBILLETTER HER

'Robot Dreams' handler om Hund, der bor på Manhattan og føler sig meget alene. Derfor beslutter han sig for at bygge en robot til at holde ham med selskab. Det umage pars venskab blomstrer, og til de nostalgiske toner af 80'er-musik bliver de uadskillelige. Men selv det stærkeste venskab er ikke altid rustfrit!

Filmen blev Oscar-nomineret i kategorien "Bedste animationsfilm" og vandt prisen i samme kategori ved European Film Awards. 'Robot Dreams' er baseret på Sara Varons prisvindende graphic novel og har siden sin verdenspremiere ved Cannes filmfestival vundet hjerter i alle aldre.

'Robot Dreams' har gængs biografpremiere den 11. april.

Galleri