Michael Jackson bliver til Kongen af Pop i første trailer til ny film om ikonet

Jacksons nevø spiller popkongen
Michael
(© UIP)

Michael Jackson var i 80'erne og 90'erne for pop, hvad Elvis Presley var for rock i 1950'erne. Han var kongen. Ingen over og ingen ved siden af.

Men musikikonet var også kontroversiel for de historier, der florerede om hans omgang med børn. Derfor har den biografiske film om Michael Jackson med titlen Michael været vældig meget i vælten allerede inden premieren. Bl.a. er scener blevet fjernet, ligesom premieren er blevet udskudt af flere omgange.

Nu er den første trailer til 'Michael' endelig udkommet, og du kan se den nederst i artiklen.

I 'Michael' spiller popstjernes egen nevø, Jaafar Jackson, titelrollen, og i traileren ser vi klip fra Jacksons barndom samt ikoniske optrædener og musikvideoer – herunder "Thriller" – glider forbi, mens hans hit fra 1982, "Wanna Be Startin’ Somethin", spiller i baggrunden.

Manuskriptet er forfattet af John Logan, der tidligere har skrevet storfilm som GladiatorThe Aviator samt Bond-filmene Skyfall og Spectre, og filmen er instrureret af Antoine Fuqua, kendt fra bl.a. Training Day og Equalizer-filmserien.

'Michael' produceres af Graham King, der bl.a. stod bag Bohemian Rhapsody, som fortalte historien om bandet Queen.

'Michael' får biografpremiere den 23. april 2026.

 

Se traileren til 'Michael' herunder:

Nyeste film i biografen