Dokumentar om dansk band tog en vild drejning: "Det er nationalhymner, de har skrevet"
Dokumentar om dansk band tog en vild drejning: "Det er nationalhymner, de har skrevet"
Kom helt tæt på fire venners udvikling fra drenge til stjerner
- Det her er ikke en film om Aphaca, men om fire drenge, der har et band sammen.
Sådan indleder Emil Næsby Hansen, instruktør på den nye anmelderroste dokumentar Aphaca - Brug for hinanden, sit interview med Kino.dk.
Bandet Aphaca består af Bertram, Bertil, Rumle og Noah, der udover at spille popmusik, er en vennegruppe, der mødte hinanden i folkeskolen. Med sangene ‘En drøm om et menneske’ og ‘Smelter under månen’ fik bandet i 2024 deres gennembrud, og har siden skrevet sig ind på de danske hitlister.
Den nye dokumentar skildrer fire venner, der siden 8.klasse har haft et band sammen. Imens succesen vokser, får drenge tilbudt en pladekontrakt, og deres drøm går i opfyldelse.
Selvom de fire venner udvikler sig fra at være et drengeband til stjerner på rekordtid, understreger Næsby, at dette ikke var udgangspunktet for at filme drengene i begyndelsen. Optagelserne starter nemlig lang tid før, at bandet Aphaca for alvor får succes på den danske musikscene.
Da Næsby Hansen møder drengene, er det en i en forholdsvis almindelig hverdag. En hverdag, hvor bandet blot er et sidegeschæft ved siden af skole og caféarbejde.
Undervejs gennemgår drengene altså en udvikling fra at være drenge, der stadig bor hjemme hos deres forældre, til at blive kendte ansigter i et af tidens største bands.
Samtidig forsøger drengene at skabe ro til at vokse og udvikle sig – både individuelt, som band og som venner. For drengene bliver det vigtigere end nogensinde før at stå sammen som venner.
Netop deres evne til at være sårbare med hinanden var noget af det som instruktør Næsby Hansen fra start af bed mærke i:
- Meget hurtigt i processen opdagede jeg, at de her drenge, de er virkelig gode til at sætte ord på, hvad der sker indeni. De er virkelig gode til at sætte ord på deres følelser.
Noget seererne får lov at mærke på egen krop, da vi under en scene i dokumentaren, er inviteret med til forsanger Rumles psykologtime:
- Rumle sagde, at for ham, var det ikke et mere sårbart rum at have mig med til psykolog end at have mig med i et øvelokale eller i et studie. (...) Og samtidig var det vigtigt for mig, at vi også var med til de scener, fordi det var dér, hvor vi kom med ind bag ved. Hvor der bliver sat ord på, hvor vildt livet føles, når det pludselig gik så stærkt, forklarer Næsby Hansen.
I foråret 2025 var den ene uge vildere end den anden. Fra at skulle spille i opvarmningsdagene på Roskilde Festival blev de rykket op til at skulle spille på den næststørste scene, Arena.
For Emil Næsby Hansen betød det, at han gik fra at dokumentere en forholdsvis ukendt drengegruppe til et landskendt band, som de fleste danskere har lyttet til og ved hvem er.
- Det er Danmarks drenge det her. Det er nationalhymner, de har skrevet, og det ændrede jo alt i optagelserne, fortæller Emil Næsby Hansen og fortsætter:
- Det blev lige pludselig en national skat - til en slags kulturhistorie, vi var med til at dokumentere. Pludselig var det ikke længere bare en isoleret film, fordi de er nogle, som vi på tværs af mange generationer lytter til i Danmark, afslutter han.
