Ny Alien-film vender tilbage til rødderne med uhyggelig og ulækker trailer
Der venter overjordisk rædsel for sci-fi-fans i den nye trailer til Alien: Romulus fra den roste gyserinstruktør Fede Álvarez. Se traileren i bunden af artiklen.
Et ungt cast af skuespillere bestående af Cailee Spaeny (Civil War), Isabela Merced (Tranformers: The Last Knight), Archie Renaux (Morbius), David Jonsson (Industry), Spike Fearn (Aftersun) og debuterende Aileen Wu får i deres rumskib et dødbringende besøg fra en blodtørstig alien.
Traileren er fyldt til randen med klamme og rædselsvækkende øjeblikke, når besætningen forsøger at overleve deres møder med de uhyggelige dyr fra en anden planet.
Vi får bl.a. et godt kig på en chestburster, der gør, hvad den er bedst til, samt nogle af de praktiske effekter, som filmen ifølge Fede Álvarez skulle gøre meget brug af.
Det er tydeligt at 'Alien: Romulus' vil tage fans tilbage til de kvælende, klaustrofobiske omgivelser og svagt oplyste rumskibsgange, som franchisen er kendt for.
Filmen er det 9. kapitel i Alien-serien, som nu har strakt sig over næsten et halvt århundrede. Rent kronologisk vil finder denne gang sted mellem filmen, der startede det hele - Ridley Scotts Alien - og den James Cameron-instruerede efterfølger, Aliens.
'Alien: Romulus' får dansk biografpremiere d. 15. august.
Se traileren herunder: