Ny dansk film sætter fokus på mænds indre dæmoner: "Den film vi selv manglede som unge"

5 hurtige med instruktøren bag 'Glasskår'
Glasskår
(© Stephanie Stål Axelgård)

Ungdommens mistrivsel og især unge mænds ensomhed og indre dæmoner er i høj grad på dagsordenen disse dage, og med debuterende instruktør Søren Greens biografaktuelle Glasskår ønsker filmskaberen at nuancere den samtale.

Det fortæller Green, da vi stiller ham fem hurtige spørgsmål i anledning af premieren på 'Glasskår'. 

Filmen følger den 16-årige Tobias, der af sin fraværende mor bliver tvunget til at tilbringe sommeren alene hos sine bedsteforældre på en lille ø. Her forelsker han sig i den lidt ældre Aron.

Indre dæmoner forhindrer dog Tobias i at acceptere andet end flygtig kærlighed, og da en tragedie rammer, begiver han sig med glasskår i hjertet ned i et mørkt hul af selvskade, begær og ensomhed.

Selvom 'Glasskår' er Søren Greens spillefilmsdebut, har han arbejdet bag kameraet på adskille danske filmsucceser de sidste 20 år - heriblandt Nøgle Hus Spejl, Jagtsæson og Klassefesten 3. Instruktøren står desuden bag flere prisvindende kortfilm.

Hovedrollen som Tobias spilles af det unge stjerneskud Noa Viktor Risbro Hjerrild, mens rollelisten herudover byder på velkendte navne som Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag.

 

5 hurtige med instruktør og manuskriptforfatter Søren Green:

1) Hvorfor skulle denne historie danne rammerne for din debutfilm?

Tomas Lagermand Lundme, som jeg har skrevet alle mine kortfilm med, og jeg havde længe talt om at lave en spillefilm, der tog udgangspunkt i vores forskellige baggrunde – hvor vi flytter Tomas’ historier fra København ud i provinsen, hvor jeg selv kommer fra.

Det skulle ikke være en direkte selvbiografi, men en fortælling med en stærk følelsesmæssig ægthed. Vi har begge været optaget af at fortælle historier om unge mænd med indre dæmoner, som har svært ved at sætte ord på deres følelser. 

Til 'Glasskår' startede vi med at etablere én karakter, som hele fortællingen kunne dreje omkring: en følsom ung mand, der kæmper med ensomhed, skam og selvhad.

'Glasskår' blev en mulighed for at skabe den film, vi selv manglede som unge – en film, der tør gå tæt på det smertefulde, men også om de øjeblikke, hvor man fornemmer, at verden måske alligevel har plads til én.

Glasskår
(© Stephanie Stål Axelgård)

2) Hvordan har din research til filmen været? Og hvad er det mest opsigtsvækkende, du har lært i processen?

Vores research byggede dels på vores egne erfaringer, dels på samtaler med unge, behandlere og organisationer, der arbejder med selvskade. Derudover læste jeg en masse forskningsartikler og undersøgelser – bl.a. fra Børns Vilkår.

Noget af det mest opsigtsvækkende for mig var, hvor mange drenge der skader sig selv, men som ofte ikke bliver opdaget. Fordi drenge “må” have rifter og mærker, er der færre, som stiller spørgsmål til, hvor de kommer fra. Mange af dem ved ikke, hvordan de skal sætte ord på deres følelser og skjuler smerten bag stilhed og en facade af tilsyneladende normal adfærd. Det bekræftede os i, at der er brug for fortællinger, der tør sætte ord på det, som mange unge går alene med, og som kan give netop de her unge en stemme – og et sprog.

3) Med succesen af Netflix-serien 'Adolescence' er debatten om unge mænds ensomhed og indre dæmoner i høj grad på talebrættet. Hvad håber du, at ’Glasskår’ kan bidrage med til den samtale?

Jeg håber, 'Glasskår' kan være med til at nuancere billedet af unge mænd og drenge. At filmen viser, at sårbarhed og selvhad også findes hos dem, man ikke umiddelbart forventer det fra – og at man godt kan længes efter kærlighed og alligevel føle, at man ikke fortjener den. Tobias, filmens hovedperson, er ikke alene med sin smerte, men han tror, han er det. Den følelse tror jeg, mange – uanset køn eller seksualitet – kan genkende, og det er også noget, vi har kunnet mærke i modtagelsen af filmen. Vi har allerede fået mange beskeder fra folk, der føler sig set og ramt på en måde, de ikke har oplevet før. Hver eneste besked rører mig dybt.

Jeg tror også, det betyder noget, at 'Glasskår' ikke peger på løsninger, men forsøger at vise kompleksiteten og det menneskelige i mørket.

Søren Green
Instruktør og manuskriptforfatter Søren Green (© Jeppe Hansen)

4) Hvordan har dit arbejde på store danske film som 'Nøgle Hus Spejl', 'Jagtsæson' og 'Klassefesten 3' gjort dig klar til nu at spillefilmsdebutere?

I 2013 begyndte jeg at lave mine egne film – først dokumentaren 'De Skjulte Børn' til DR K og senere kortfilm. Samtidig arbejdede jeg freelance som postproduktionskoordinator på spillefilm, og det gav mig den økonomiske frihed til at fokusere på mine egne projekter.

Det, at jeg har arbejdet i mange forskellige funktioner i en filmproduktion, har givet mig en dyb respekt for hele processen og for alle faggrupper. Men det vigtigste var måske, at det tændte en længsel efter at fortælle historier, som jeg selv syntes manglede, og som jeg ville ønske havde eksisteret, da jeg var ung. Jeg vidste, at når jeg selv skulle instruere, skulle det være på mine præmisser og med et stærkt personligt afsæt.

5) Noa Viktor Risbro Hjerrild har den altoverskyggende hovedrolle og bærer meget på sine skuldre gennem filmen. Hvorfor landede valget på ham til rollen som Tobias?

Vi gik tidligt i gang med at caste de største roller, for allerede i den tidlige manuskriptfase var vi meget bevidste om, at det kunne være en udfordring at finde den rigtige Tobias. Det skulle være en ung skuespiller, der både havde en særlig skrøbelighed og et stærkt nærvær – én, der kunne bære filmen med nuancer, ikke med store armbevægelser.

Umiddelbart inden den første casting spurgte Tomas Lagermand Lundme, som jeg har skrevet filmen med, om jeg vidste, hvad Noa Risbro Hjerrild lavede i dag. Noa havde spillet en birolle i min kortfilm 'Oktoberdreng' i 2017, og det eneste jeg vidste, var, at han gik på gymnasiet i Odense. Tomas foreslog så, at vi inviterede ham til castingen – hvilket viste sig at være en virkelig god idé.

For da caster Gro Therp og jeg mødte Noa til første casting, vidste vi med det samme, at Noa var Tobias. Han havde lige den sårbarhed og det nærvær, vi ledte efter. Derefter gik han til rollen med en utrolig dedikation og arbejdede målrettet både fysisk og mentalt. Han forstod Tobias’ ensomhed og vanskelighed ved at tage imod omsorg og nærhed – og han kunne formidle det med en stille intensitet, som har rørt mig dybt, både under optagelserne og efterfølgende.

'Glasskår' har biografpremiere den 16. april.

 

Se traileren til 'Glasskår' herunder:

Nyeste film i biografen