Ny Hunger Games-film er officielt på vej
Vi har før omtalt, at Lion Gates var på vej med en ny film sat i universet fra Hunger Games, og nu, en måned før forfatter Suzanne Collins nye bog udkommer, bekræfter filmselskabet, at 'The Ballad of Songbirds and Snakes' bliver filmatiseret.
Filmen bliver en såkaldt prequel, der udspiller sig i tiden før de fire Hunger Games-film med Katniss Everdeen. Forløberen vil fokusere på den 18-årige Coriolanus Snow, før han blev den tyraniske præsident for Pandem (spillet af Donald Sutherland)
Den unge Snow bliver mentor i den 10. udgave af Hunger Games, og ser det som en mulighed for at tjene penge til hans familie. Men da han får til opgave at hjælpe en pige fra det udpinte District 12, ser hans chancer for at vinde spinkle ud.
Instruktøren bliver den erfarne Francis Lawrence, der også stod bag de tre sidste film i franchisen med Catching Fire og Mockingjay - del 1 og del 2.
Filmen bliver baseret på Collins bogforlæg, og manuskriptet skrives af Michael Arndt, som i 2007 vandt en Oscar for Little Miss Sunshine. Arndt skrev også manuskriptet til 'Catching Fire' og har seneste bidraget med at forfatte Star Wars: The Force Awakens.
Der er endnu intet nyt om, hvem der skal spille rollen som den unge Snow. Men vi skal nok i hvert fald ikke forvente at se Jennifer Lawrence eller Donald Sutherland på rollelisten, desværre.
Romanen 'The Ballad of Songbirds and Snakes' udkommer 19. maj i USA. Filmen afventer en premieredato.