Ny kontroversiel lov i USA kaldes den virkelige udgave af gyserfilmen 'The Purge'

En ny lov i USA er blevet døbt "Purge-lovakten" med henvisning til gyser-filmserien af samme navn, der startede i 2013.
The Purge skildrer en fiktiv lov, der tillader folk at begå kriminalitet, herunder mord, i 12 timer.
Der er dog en del vej til fiktionensverden endnu. Den 1. januar træder en ny lov i kraft i staten Illinois under navnet SAFE-T Act, der står for "Safety, Accuntability, Fairness and Equity-Today".
Den nye lov vil fjerne al kontant kaution i staten for 12 forskellige forbrydelser, der bl.a. inkluderer voldelige forbrydelse som uagtsomt manddrab, grov vold, kidnapning og brandstiftelse.
LÆS OGSÅ: 'Scream 6' bliver blodigere end nogensinde før: Se den første trailer her
Illinois General Assembly vedtog loven sidste år, og dens formål er også at bringe "centrale ændringer" til retssystemet, herunder også politiets fremfærd, der bl.a. indebærer kropskameraer og et forbud mod "chokeholds".
Flere har frygtet, at det vil betyde, at flere kriminelle, herunder mordere og voldtægtsforbrydere, kan gå frit rundt i samfundet, mens de afventer deres retssag. Men dommerne har faktisk magt til at vurdere, om de mistænkte udgør en fare for andre personer eller samfundet som helhed, og dermed varetægtsfængsle dem.
Kritikken går bl.a. også på, at det kræver en større bevisbyrde for at tilbageholde anklagede for voldelig kriminalitet – og en frygt for at kriminaliteten generelt vil stige.
Ifølge Center for American Progress har tre ud af fem, der er i fængsel i USA i dag, ikke begået den kriminalitet, som de sidder inde for. Det betyder, at næsten 500.000 er uretmæssigt indespærret, og man håber ved fjerne kontant kaution at kunne sænke det tal.
LÆS OGSÅ: Se traileren: 'Aliens' møder 'Jurrasic Park' i ny storslået Sci-fi-gyser
Vi krydser fingre for, at den nye lov bringer positive ændringer til Illinois i 2023, og at dystopiske Purge-film ikke er et pejlemærke for, hvad der venter.
The Purge-franchisen består af fem film og en tv-serie med to sæsoner. En sjette film er på vej med skaberen James DeMonaco bag kameraet og skuespilleren Frank Grillo, der vil genoptage sin rolle fra The Purge: Anarki.