Ny prisvindende dansk film er indspillet over 13 år: Man er "in for a ride"

I 2009 rejste en studerende fra Den Danske Filmskole til Paris for at dokumentere en ung kunstmaler til et mindre filmprojekt på 20 minutter. Mødet blev dog starten på en lang rejse, der skulle vise sig at ændre begge kvinders liv. 

Dokumentaristen Lea Glob blev nemlig så betaget af den dansk-franske kunstner Apolonia Sokol, at hun blev ved med at vende tilbage med sit kamera og dokumentere Apolonias rejse – og det spirende venskab mellem de to – i hele 13 år. 

Nu er dokumentaren Apolonia, Apolonia langt om længe i de danske biografer, og den lange rejse hertil har i den grad båret frugt. Filmen hyldes af de danske anmeldere, og den har allerede vundet flere priser – heriblandt hovedprisen på en af verdens største dokumentarfilmfestivaler (IDFA). 

LÆS OGSÅ: Stor festival viser masser af danske film: Her er 9 titler, du skal se på CPH:DOX 2023

Vi har talt med de to kvinder om hele processen og deres rejse sammen, som startede med et kort Skype-opkald i 2009. Om deres første møde husker instruktøren Lea Glob: 

- Første gang jeg mødte Apolonia, der havde hun givet mig en adresse og accepteret, at jeg kunne komme med mit kamera første gang og lave sådan en lille kortfilm. 

- Så fik jeg et stykke papir, hvor hun havde fortalt, at jeg kunne komme til det her sted, og det var i Paris. Så jeg hoppede på et tog og tog til Paris, og så da jeg stod uden for døren, så sagde hun, at jeg bare skulle kalde hendes navn to gange, så ville hun komme, og så ville hun åbne. 

På dét tidspunkt boede Apolonia i et teater, som husede alle mulige kunstnere, og Lea beskriver det som et eventyr – en maler, der bor i et teater i Paris, som åbner op, når man kalder hendes navn to gange. 

Og det var dette eventyr, som Lea blev fanget af – og ligeså blev Apolonia fanget af kameraet. Så hvad der bare skulle have været et kort samarbejde, der skulle ende ud i en lille dokumentar på 20 minutter, udviklede sig hurtigt til mere. 

- Efterhånden, over årene, så begyndte jeg ligesom at have brug for hendes kamera også. Hver gang der skete noget, så ville jeg ringe til hende og fortælle, hvad det var, der foregik. […] "Skal du ikke komme herop og filme det her? Der sker det her nu". Og på den måde har vores forhold ændret sig, fortæller 35-årige Apolonia.

Foto: Camera Film

I løbet af de 13 år bliver både Apolonia og Lea mødt af modstand og traumatiske oplevelser, som ligesom alt andet dokumenteres. Man kunne måske tro, at kameraet og hele dokumentarprocessen ville være en byrde i tider som disse, men faktisk føler de begge, at det har haft en helende effekt: 

- Jeg får lidt lyst til at give mit unge selv et kram. "Det skal nok gå". Men så var det godt, at Lea var her, fordi hver gang jeg havde nogle problemer, så kunne jeg få lidt støtte af hendes linse, fortæller Apolonia om dét at kigge tilbage på hele projektet. 

LÆS OGSÅ: Bille August afslører: Har lavet biograffilm med Dronningen for Netflix

- Apolonia har under hele vejen insisteret meget på, at vi bliver nødt til at kunne tale om abort, og vi bliver nødt til at kunne tale om sorg, fortæller instruktør Lea Glob. 

- Det her med at kunne fortælle og dele historierne er jo en meget smuk og egentlig helende ting også, så det er også en af de ting, jeg synes, der er vigtig. Især til den yngre generation, at fortælle, at man ikke skal være bange for at dele sine historier. Der ligger en enorm styrke i det. 

Foto: Camera Film

I filmen fortæller den 40-årige instruktør, at hun flere gange overvejede at slukke kameraet, men så blev hun alligevel ved med at filme. Så hvorfor er det netop nu, at dokumentationen af Apolonias rejse stopper? 

- Jeg fik en sms fra Apolonia en dag, og det, syntes jeg faktisk, var en virkelig smuk ting, at hun sagde: "Lea, jeg kan ikke mere. Jeg har brug for at leve uden det her kamera. Jeg har brug for at være den private person, som jeg er”. Og fra det øjeblik begyndte vi at afslutte filmen, fortæller Lea Glob. 

- Da vi tog det valg om, at det skulle stoppe, så var det også meget naturligt. […] Vi er blevet modne, og filmen var også bare blevet god - god nok til at være noget for sig selv, der kan stå alene. Og nu kan vi skabe et andet forhold. Vores forhold, forklarer Apolonia Sokol. 

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth om ny film: "Det er min gamle kærlighed. Endnu mere end cykelsporten"

Det er tydeligt, at Apolonia og Lea har knyttet et tæt bånd under optagelserne til filmen, der bl.a. har bragt dem fra Paris til New York til Los Angeles: 

- Lea har jo sovet i mine forskellige hjem, om det så var på et gulv på et atelier eller om det var en trappegang i New York, på de mest prekære steder, hvor jeg har levet. […] Og i dag så kan jeg sove hjemme hos Lea – jeg bor hjemme hos Lea lige nu, imens jeg er her. Det er jo fantastisk, at vi ligesom bare kan have et forhold og være i det, fortæller Apolonia.

- Jeg var med til Leas bryllup, og jeg kendte jo ikke nogen af de gæster, men så var der en, der sagde: "Men hende dér Lea, altså, er hun ikke mærkelig? Hun har lavet en film om en eller anden i ti år”. […] Ja, det er mig. 

- Men det viser sig så, at hun var en fantastisk kunstner, og hun var i gang med det ultimative værk. Hun var i gang med noget af det smukkeste. Det fandt vi så ud af 13 år efter. 

Foto: Camera Film

Der er ingen tvivl om, at oplevelsen med ’Apolonia, Apolonia’ har været livsændrende for både Lea og Apolonia. Men de to fortæller også, hvorfor den er så vigtig for andre at opleve: 

- Man er lidt in for a ride, vil jeg sige. […] Man kommer forandret ud af biografen, fortæller Lea Glob. 

- Gennem de sidste ti år er der sket noget med generationer, og derfor håber jeg faktisk, at folk også vil se denne her film med deres forældre eller med deres børn. […] Der er jo kun fem år mellem Apolonia og jeg, men vi står faktisk på en generationskløft - så hvis man er nysgerrig på, hvad det egentlig er, der er sket de sidste ti år, så synes jeg også, at man kunne gå ind og se filmen. 

- Og så skal man gå ind og se, hvad det er, der har gjort, at jeg simpelthen måtte - koste hvad det ville - blive ved med at være med kameraet i Apolonias nærhed i 13 år. 

’Apolonia, Apolonia’ kan ses i biografen nu - find dine billetter her.